Kilder: To døde i flyulykke efter sammenstød med brandbil

Piloten og andenpiloten er døde, efter at et passagerfly er kollideret med en brandbil på en af landingsbanerne i New Yorks lufthavn LaGuardia.

Det meddeler havnemyndigheden i New York, der også har ansvar for byens lufthavne.

41 passagerer og besætningsmedlemmer er bragt på hospitalet. Størstedelen har kunnet forlade hospitalet igen, mens ni har brug for yderligere behandling, meddeler myndigheden.

Ulykken skete kort efter klokken 23.30 søndag aften lokal tid. Det er mandag morgen klokken 04.30 dansk tid.

Passagerflyet er fra Air Canada. Det var landet i den amerikanske millionby efter at være fløjet fra Montreal i Canada.

Ifølge passagerlisten var der 76 mennesker om bord på flyet. Af dem var fire besætningsmedlemmer. Det meddeler det canadiske luftfartsselskab Jazz Aviation, der er partner med Air Canada, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Flyet ramte køretøjet med en fart på knap 40 kilometer i timen. Det skete ifølge overvågningssiden FlightRadar24, da flyet trillede ned ad landingsbanen, som køretøjet krydsede.

Ifølge de foreløbige oplysninger skulle det være en brandbil, der er stødt sammen med flyet.

Den havde fået tilladelse fra kontroltårnet til at krydse landingsbanen, bekræfter optagelser af kommunikationen i tårnet.

Få øjeblikke senere lyder en kontraordre fra kontroltårnet til brandbilen om, at den omgående skal stoppe.

Det amerikanske medie CNN skriver, at videoer, som cirkulerer på de sociale medier, viser redningskøretøjer omkring flyet, hvis cockpit ser ud til at være beskadiget.

Hændelsen har fået den amerikanske luftfartsmyndighed til at lukke LaGuardia med begrundelsen om, at det drejer sig om en nødsituation.

Lufthavnen forventes at være lukket frem til mandag klokken 14 lokal tid – klokken 19 dansk tid, meddeler de amerikanske luftfartsmyndigheder FAA ifølge Reuters.

Lukningen sker dels i forhold til redningsarbejdet og dels for at kunne undersøge hændelsen tilbundsgående.

Ankommende fly er enten blevet omdirigeret til andre lufthavne eller er fløjet retur til, hvor de lettede fra.

Related Posts

Stor fødselsdagsnyhed fra kongehuset: Sådan fejres kronprins Christian

I dag fylder kronprins Christian 21 år, og det markeres på en både privat og officiel måde. Det har kongehuset meldt ud fra morgenstunden. For kronprins Christian…

Mand omkommet efter uvejr i dansk ferieparadis

Blev skyllet med ud i havet En 62-årig mand er tirsdag omkommet på den græske ferieø Rhodos, der er et meget populært rejsemål hos danske feriegæster. Det…

Fældet af DNA

Politiet har anholdt en 19-årig mand, der kædes sammen med overfaldet på en 24-årig kvinde ved Riis Skov. Den 19-årige mand er sigtet for forsøg på voldtægt….

Så meget har Dennis Knudsen betalt for sit nye hus i Jylland, hvor han skal bo med sine børn

Den 63-årige frisør og makeup-artist har ikke længere råd til at bo i Vedbæk. – Hvis min økonomi var til det, blev jeg i Vedbæk, men det…

Steffo Törnquist, 70, har arbetat på TV4 i över 35 år och han har varit en programledare som tv-tittarna verkligen kan räkna med. Utöver att kommer att…

Tv-profilen Michael Sjöberg, 35, är död.Han blev känd genom sin medverkan i Unga föräldrar tillsammans med Sindy Niklasson. Tv-profilen Michael Sjöberg blev ett välkänt ansikte efter sin…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page