
I dag fylder kronprins Christian 21 år, og det markeres på en både privat og officiel måde. Det har kongehuset meldt ud fra morgenstunden.
For kronprins Christian er dagen i dag ganske speciel – Christian fylder 21 år, og det skal naturligvis fejres.
Kongehuset har i en frisk pressemeddelelse fra morgenstunden gjort det klart, at 21-års dagen for kronprinsen fejres helt privat.
I pressemeddelelsen fra kongehusets kommunikationsafdeling kan man blandt andet læse følgende:
“H.M. Kongen har i anledning af fødselsdagen tildelt Kronprinsen Storkommandørkorset af Dannebrogordenen. Storkommandør er Dannebrogordenens højeste grad, som alene tildeles fyrstelige (kongelige) personer, der i forvejen er elefantriddere.”
Og der er mere fra kongehusets kommunikationsafdeling, som kan fortælle, at der nu offentliggøres nye gallaportrætter:
“I samme anledning offentliggøres der i dag nye officielle gallaportrætter af Kronprinsen, hvor Hans Kongelige Højhed er iført Den Kongelige Livgardes gallauniform. På portrætterne bærer Kronprinsen blandt andet Storkommandørkorset med Dannebrogordenens bryststjerne.”
Kronprins Christian skal på mandag være med til gallataffel på Christiansborg Slot i anledning af det vietnamesiske statsbesøg.
Kongeparret er værter for den store aften, der altså får kronprinsen i en bærende rolle.