
I Norge er der som i Danmark ikke kronjuveler eller fideikommis, så hvad sker der med den kostbare turkisparure, som prinsesse Astrid ejede?
Endnu et royalt dødsfald rystede et i forvejen sørgende Norge, da det norske kongehus fredag meddelte, at prinsesse Astrid var død.
Prinsessen, der blev 94 år gammel, fungerede i en årrække som Norges førstedame, og hun fortsatte med at tjene den norske krone til det sidste.Til de mange gallamiddage og statsbanketter, som hun deltog i i løbet af årene, bar hun ofte en overdådig turkisparure.Ifølge The Court Jeweller tilhørte paruren britiske dronning Alexandra, og da hun døde i 1925 arvede hendes datter, dronning Maud af Norge, det.

Dronning Maud tog smykkerne til sit fødeland Storbritannien i 1938 for at få dem renset, men da hun uventet døde under opholdet, kom paruren på ufrivilligt eksil under 2. Verdenskrig og vendte først retur til Norge i 1953, efter kronprins Olav og kronprinsesse Märtha havde været til dronning Elizabeths kroning.
Desværre døde kronprinsesse Märtha året efter, og det var først, da daværende kronprins Harald giftede sig med sin Sonja i 1968, at paruren endeligt blev givet til prinsesse Astrid.Ifølge The Court Jeweller har prinsesse Astrid tidligere fortalt til historiker og kongehusekspert Trond Norén Isaksen, at paruren skal vende tilbage til den kongelige families hovedlinje.
Derfor er det formelt kong Haakon, der kan “bestemme” over det, og mon ikke, vi får den smukke parure at se på for eksempel dronning Mette-Marit eller kronprinsesse Ingrid Alexandra på et tidspunkt?