Familiefar kørt ihjel af udlænding

En 39-årig udlænding er blevet idømt blandt andet en bøde på 2.200 kroner for som flugtbilist at køre en 44-årig familiefar ihjel

“Vi står med en person med skader på stedet, da vi ankommer, men vi mangler en modpart.”

Sådan fortalte politiets vagtchef Jens Claumarch til Presse-fotos.dk umiddelbart efter, at en tilfældig forbipasserende havde fundet en livløs far i et lyskryds.

Faren var 44 år og blev kort efter erklæret død.

Få dage senere blev den pågældende flugtbilist anholdt – der er tale om en 39-årig mand, der nu er blevet dømt for trafikdrabet.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Det er her, at dødsulykken er sket
Alle billederne i artiklen samt videoerne er fra timerne efter dødsulykke – se flere billeder nederst

Det er Retten i Viborg, der netop har dømt den 39-årige mand med et arabiskklingende navn skyldig i uagtsomt manddrab på den 44-årige far samt for at have flygtet fra stedet uden at hjælpe offeret.

Det koster den 39-årige mand fire måneders fængsel og en bøde på 2.200 kroner. Derudover er han blevet frakendt kørekortet i et år.

Under sagen var der også nedlagt påstand om advarsel om udvisning til den 39-årige mand.

Dødsulykken skete lørdag den 25. oktober 2025 omkring klokken 05.55 på Nordskovvej i Silkeborg, da den 39-årige kørte den 44-årige fodgænger ihjel.

I retten forklarede den 39-årige ifølge TV Midtvest, at han ikke anede, hvad det var, han havde påkørt, og at han var i choktilstand i flere dage efter.

Anklager ved Midt- og Vestjyllands Politi Anni Hestbek fortæller til mediet, at hun er tilfreds med, at retten valgte at dømme efter anklagemyndighedens påstand

“Det, der har haft stor betydning for strafudmålingen, er, at man flygter fra stedet. I en sag af sådan en karakter er det utroligt svært at være glad og tilfreds. Mine tanker går i den grad til de pårørende og de efterladte i den her sag. På den anden side er det svært at være andet end tilfreds, når retten har fyldt anklagemyndighedens påstand,” siger Anni Hestbek til TV Midtvest.

Den 39-årige mands forsvarsadvokat, Hamza Tumbul, oplyser til Presse-fotos.dk, at hans klient er ærgerlig over dommen.

“Min klient er ærgerlig over sagens udfald, og han vil nu tænke over, om sagen skal ankes,” siger forsvarsadvokaten til Presse-fotos.dk.

Presse-fotos.dk har tidligere fået aktindsigt i anklageskriftet mod den 39-årige mand. Her fremgår det, at den 39-årige ifølge politiet kørte en anelse for hurtigt, da påkørslen skete i lyskrydset.

Presse-fotos.dk er bekendt med den 39-årige dømtes identitet, men da der er givet under to års fængsel, nævner redaktionen som udgangspunkt ikke navnet.

Det kan dog siges, at han er bosat i Silkeborg.

Den 44-årige afdøde var fra Aarhus.

Related Posts

København: 14-årig pige voldtaget i aftenmørket på offentlig bænk

En 32-årig mand med et syrisk navn er netop blevet kendt skyldig i voldtægt af en 14-årig pige. Voldtægten blev begået ude i offentligheden – nemlig i…

Breaking: Politiet bekræfter – Lig fundet i vand

Torsdag aften er et lig fundet i et dansk farvand. Politiet har bekræftet hændelsen overfor Presse-fotos.dk. Et lig er torsdag aften blevet fundet ved en dansk fjord….

Billedet går lige i hjertet: Uhelbredeligt syge Troels Mylenberg omgivet af hustruen og deres fire børn

TV 2-værten Troels Mylenberg havde hele familien med til en reception for at fejre udgivelsen af sin nye bog. Det har været en bevægende dag for Troels…

Martin Järborg har blivit indragen i ett infekterat bråk på TV4. Martin Järborgs första säsong som programledare för Robinson i TV4 blev en stökig historia. Flera deltagare…

Kristin Kaspersen visar upp lyckan – efter bilderna i TV4:s Let’s Dance. Kristin Kaspersen har under sin karriär medverkat i en rad olika program. Men det finns…

Trissvinnaren Gunnar Schwartz avslöjar kraven som hans vänner ställt på honom. Vissa får träffa Fru Fortuna lite oftare än oss andra. Till den kategorin hör Gunnar Schwartz….

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page