Revydronningen fik arrangeret lanciertimer med vennerne før et bal på slottet.

Lisbet Dahl elsker vores kongehus. Det slår hun fast i bogen ”Man bliver jo ikke gammel i min alder, som udkom 9. april på Lisbets 80-års fødselsdag.

Tilbud på BILLED-BLADET lige nu!

Her udtrykker hun også stor glæde over at have mødt kongefamilien ved flere lejligheder. Til middag, kulturarrangementer og til bal på slottet.

Herligt øjeblik: Storebror lærer lillebror om royal etikette

Her hilsen revydronningen i 2016 på dronning Margrethe ved aftenselskab for kunst og kultur,

Første gang havde Lisbet Dahl fornøjelsen af at sidde ved siden af daværende ceremonimester, Christian Eugen-Olsen, som hun kendte lidt i forvejen.

Da hun opdagede, hun havde ham til bordherre, udbrød hun ”Nej, sikke en dejlig bordplan”. Hvortil ceremonimesteren svarede, at det var ham, der havde lavet den.

Her er Christian Eugen-Olsen 14. maj 2004 ved daværende kronprins Frederik og Mary Donaldsons bryllup.

Da der skulle danses lanciers, bød ceremonimesteren Lisbet Dahl op og insisterede, selv om hun forsøgte at undslå sig.

Da dansen var slut konstaterede Eugen-Olsen, at det var den mest elendige lanciers, han nogensinde havde oplevet.

Dansetimer hos Britt Bendixens søn

Det ville Lisbet Dahl alligevel ikke have siddende på sig. Da hun nogle år senere igen blev inviteret til bal på slottet, arrangerede hun derfor danseundervisning hos Britt Bendixens søn, Niclas Bendixen.

Her deltog Ulf Pilgaard, Preben Kristensen, Ulrich Thomsen, Susanne Bier og et par stykker mere.

Men til middagsselskabet var der ingen, der ville danse lanciers med Lisbet Dahl.

Nikolaj Hübbe skylder

Balletmester Nikolaj Hübbe indvilgede dog, men var alligevel væk, da dansen skulle begynde.

Da Lisbet næste dag skulle i ”Go’ Morgen Danmark” for at fortælle om festen på slottet, var Nikolaj Hübbe også i studiet.

Han udbrød straks, at han skylder Lisbet Dahl en lanciers – og det gør han stadig.

Både den og mange andre skønne historier har Lisbet Dahl fortalt til Lukas Birch i bogen ”Man bliver jo ikke gammel i min alder”, der er udgivet på forlaget Grønningen.