
Ægteparret Lene og Anders Beier måtte åbne deres hotel tidligere end planlagt.
I 2024 valgte Lene og Anders Beier at forfølge deres drøm om at drive et hotel, da de købte Hotel Edelweiss i Østrig.
De åbnede dørene for første gang i december samme år, hvor ægteparret bød de første gæster velkommen.
Nu viser det sig dog, at det slet ikke var deres plan at åbne hotellet på det tidspunkt.
I et interview med TV 2 fortæller Lene og Anders Beier, at banken lagde pres på dem.
Den bank, der havde lånt dem pengene til hotellet, krævede nemlig, at det skulle drives fra den første vintersæson.
Det var altså ikke med Anders og Lenes gode vilje, at hotellet allerede skulle åbnes i julen 2024 – blot tre måneder efter, at de havde overtaget Hotel Edelweiss.
Meget bedre end håbet
Den 49-årige tv-vært og hendes mand troede, at de havde mere tid til at få styr på alt fra de bureaukratiske processer til det tyske sprog.
Annonce
Men heldigvis kunne parret ånde lettede op. Hotel Edelweiss har nemlig vist sig at være en stor succes, og danskere valfarter til hotellet i både sommer- og vintersæsonerne.
– Det hele har været langt bedre, end vi turde håbe på, siger Anders og Lene Beier til TV 2.
Anders og Lene Beier har mødt store udfordringer i Østrig, men har bestemt ikke fortrudt, at de købte Hotel Edelweiss i østrigske Itter.
Foto: Lasse Lagoni/TV 2
Det er nu to år siden, at parret sagde farvel til Danmark og rejste permanent til Østrig med deres to sønner, Arthur og Otto.
Annonce
Sidste år flyttede Lene Beiers mor, Jytte Ransborg, også permanent ind på hotellet.
Familien har kunnet opleves i den nye sæson af ”Beier på Alpehotellet” på TV 2 Fri, der slutter onsdag 21. oktober.