
- okt. 2026
Dronning Mary til statsbanketten i forbindelse med det vietnamesiske statsbesøg.
Foto: Lars H. Laursen
Dronning Mary har gang på gang vist, at hun på mesterlig vis formår at gentænke brugen af de kongelige smykker – men hendes seneste træk vækker ikke udelt begejstring.
Danmarks dronning Mary stjal i den grad overskrifterne, da hun mandag aften var til statsbanket, der blev afholdt på Christiansborg i forbindelse med statsbesøg fra Vietnam.
Kong Frederiks 54-årige hustru debuterede nemlig en redesignet udgave af dronning Alexandrines safirsmykke, hvis historie kan spores over 100 år tilbage i den danske kongefamilie.
Dronning Mary bar safirsmykket som diadem, og en del af redesignet er, at topstykket af diademet er fjernet og nu kan bruges som broche.
Denne aften havde dronning Mary valgt at montere brochen på et lille stykke midnatsblå fløjl, der matchede hendes nederdel, og bar brochen som armbånd.
Den kreative løsning vækker dog ikke udelt begejstring blandt royale fans, der ynder at dissekere kongelige klæder.
– Jeg synes ikke, det er den mest succesfulde måde at fremvise det historiske smykke. For mig ligner det lidt et svedbånd, lyder den kradse kritik hos The Court Jeweller.
Og sammenligningen med det sporty tilbehør lyder også andetsteds:
– Lige nu ligner det et svedbånd, ha! Men jeg er sikker på, at Mary og hendes team finder ud af det til sidst, lyder det i en kommentar hos den royale modeblog Modekoningin Maxima.