
Skuespilleren Helene Reingaard Neumann, som spiller Eriks kone Katrine i DR-serien ”Høst”, er ikke det eneste kendte ansigt i familien.
Den nye DR-serie ”Høst” byder på en lang række kendte ansigter fra film og tv og er kommet godt fra start med over 600.000 seere.
Men flere af de medvirkende har også selv kendte familiemedlemmer.
En af dem er 39-årige Helene Reingaard Neumann.
Hun kan opleves i rollen som Katrine, der er gift med landmanden Erik, spillet af 38-årige Elliott Crosset Hove, som har en kendt far.

Elliott Crosset Hove og Helene Reingaard Neumann spiller ægteparret Erik og Katrine i DR-serien “Høst”.
Mødtes på optagelser
Helene Reingaard Neumann har medvirket i en række film og tv-serier som ”2900 Happiness”, ”Borgen” og ”Familier som vores”.
Sidstnævnte tv-serie er instrueret af Helene Reingaard Neumanns ægtemand. Hun er nemlig gift med Thomas Vinterberg.
De mødte hinanden under optagelserne til filmen ”En mand kommer hjem” i 2006, og året efter blev de kærester.
Helene Reingaard Neumann giftede sig med den 57-årige filminstruktør Thomas Vinterberg i 2010.
Ægteparret har tre børn sammen, Albert på 14, Lily på 11 år og lille Leonora på to et halvt år.

Helene Reingaard Neumann med ægtemanden Thomas Vinterberg og deres børn Albert og Lily til premieren på DR-serien “Høst”.
Foto: Gregers Overvad
Mor var skuespiller
Helene Reingaard Neumann har dog ikke kun en kendt mand, men også en kendt mor.