
I flere år har Natasja Crone været udfordret rent fysisk. I dag er regelmæssig træning helt nødvendig for hende.
Natasja Crone har det godt i dag, og hun elsker at træne for at holde fysikken ved lige.
På et tidspunkt fandt hun en glæde ved at løbe, og det fungerede godt en periode, indtil hun fik en diskusprolaps, der var så alvorlig, at den satte hende totalt ud af spillet.
Natasja fortæller i et interview med Alt for Damerne, at hun mærkede smerterne komme lige så stille, men i starten ignorerede hun dem.
Natasja blev opereret
Smerterne tog dog til og blev så kraftige, at hun ikke længere kunne komme af sted på løbeture.
Det hele endte med operation over to gange.
Med tiden gik Crone på jagt efter en ny træningsform.
Det blev i det lokale træningscenter, at Natasja begyndte at arbejde med at få bygget sin form op og få trænet ryggen.
Annonce
– Så måtte jeg jo se, hvad et træningscenter kunne for mig. Først meldte jeg mig på et hold, fordi der var en træner, der kunne guide mig, og siden begyndte jeg at bevæge mig ud i maskinerne, hvor jeg fik en til at hjælpe mig med øvelserne, fortæller Natasja Crone.