
Kongeparret tager imod Vietnams præsidentpar i Københavns Lufthavn, og vi sender fra klokken 08.45 live fra den højtidelige modtagelse, der markerer indledningen på statsbesøget.
Efter indbydelse fra kong Frederik og dronning Mary aflægger Vietnams præsident Tô Lâm og fru Ngô Phương Ly statsbesøg i Danmark den 19.–21. oktober.Vi sender fra klokken 08.45 live fra præsidentparrets ankomst til Københavns Lufthavn.
Præsidentparret ankommer klokken 09.00 til Vilhelm Lauritzen Terminalen i Københavns Lufthavn, hvor kongen og dronningen tager imod.Den Kongelige Livgardes Musikkorps spiller den vietnamesiske nationalmelodi, hvorefter kong Frederik og præsident Tô Lâm inspicerer æreskompagniet fra Den Kongelige Livgarde.Herefter venter et stramt og fint program om formiddagen i København.
Der er kranselægning på Kastellet klokken 09.45, og klokken 10.00 er der karetkørsel til Amalienborg.
Kongeparret og Præsidentparret kører i to kareter eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskadron fra Kastellet til Christian VII’s Palæ på Amalienborg.
I aften er der gallataffel på Christiansborg Slot, og vi sender fra klokken 18.20 live fra Drabantsalen.