Usikker fremtid venter prinsesse Isabella: Stor opgave til far

Storebrors skæbne er beseglet: Han skal en dag være konge af Danmark, og indtil den dag kommer, skal han forberede sig på opgaven.

Men for prinsesse Isabella er skæbnen lidt mere kompleks. Nok har hun titel af prinsesse, men hun er nødt til at finde en måde at tjene sine egne penge og skabe sig sin egen tilværelse.

Alligevel er hun uundværlig for kongehuset, for så længe at kronprins Christian ikke har fået nogle børn, er det Isabella, der er den næste i rækken til at bestige den danske trone.

Hun skal altså kunne være klar til at blive den næste dronning af Danmark, hvis – Gud forbyde det – Christian en dag skulle blive ramt af den berygtede “tagsten i hovedet”.

Ventepositionen kommer hun til at leve med, lige indtil storebror har sikret næste generation. Deres egen far, Frederik, ventede til han var 37 år med at blive far, og hvis Christian venter lige så længe, er der altså 17 år endnu, hvor Isabella skal sidde klar på indskiftningsbænken.

For skal hun pludselig bruges en dag, er det vigtigt, at hun ikke har mistet sin dronninge-værdighed ved at finde sig en helt forkert mand, blive kriminel eller på anden måde dumme sig.

– Det kommer til at præge prinsesse Isabellas liv på den måde, at hun kommer til at leve et tosidet liv, hvor hun på den ene side skal definere sin egen karriere og stifte familie – og på den anden side skal hun være klar til at kunne træde til, hvis der bliver brug for det, fortæller historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

– I det ligger også nogle uudtalte forventninger til, at hun skal tage en videregående uddannelse, og at hun skal være præsentabel og repræsentativ – ligesom der var en forventning om, at hun skulle i militæret, som hun jo også har valgt, siger historikeren.

Risikoen bliver større

Rollen som nummer to – eller “Reserven”, som britiske prins Harry har døbt det i sin bog af samme navn – var også den, som prins Joachim har haft.

Det var også først efter reserverollen forsvandt fra Joachim, at han satte gang i den karriere, han har nydt de seneste år, hvor han har fordybe sig i militæret og diplomatiet.

Men begge de nævnte “nummer to”, Joachim og Harry, har gennem tiden givet deres forældre masser af grå hår i hovedet følge af deres status i familien.

– I deres yngre år spiller de en ret stor rolle, men så glider de mere og mere i baggrunden, efterhånden som nummer et stifter familie. Konflikten mellem Margrethe og Joachim opstod ret sent, ligesom problemerne med Harry er opstået på et sent tidspunkt.

– Der er en voksende risiko for, at det sker, når de glider i baggrunden, og man så skal finde ud af, hvad man egentlig skal bruge dem til, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Samme opgave venter nu Frederik: Han skal holde Isabella på de dydiges sti, mens han forbereder hende på en fremtid, hvor hun ikke er lige så vigtig længere.

Related Posts

Familietragedie i ferieparadis: 16-årig dræbt i voldsom båd-eksplosion

En 16-årig pige er blevet dræbt i en bådeksplosion i ferieparadis.Forfærdelig hændelse i tropisk ferieparadis. En tropisk bådtur tog en meget uventet og skrækelig drejning. På et…

Hovet bekräftar: Victoria lämnar Sverige – hit går långresan

Nu står det klart att kronprinsessan Victoria inleder jobbhösten långt bort från familjen i Sverige. Kronprinsessan Victoria står inför en fullspäckad jobbhöst som inleds den 21 augusti med…

Familietragedie i ferieparadis: 16-årig dræbt i voldsom båd-eksplosion

Eп 16-årig pige er blevet dræbt i eп bådeksplosioп i ferieparadis.Forfærdelig hæпdelse i tropisk ferieparadis. Eп tropisk bådtυr tog eп meget υveпtet og skrækelig drejпiпg. På et…

Kongeligt træf i udlandet: Dronning Mary dukker op med gode veninder

Dronning Mary skal overvære verdens største ridestævne FEI World Championships Aachen 2026. Foto: Imago/Ritzau Scanpix AnnonceDelGem Dronning Mary er på privat tur til Tyskland, hvor hun skal…

Pernilla Wahlgrens besked skapar panik – stora missförståndet under Allsång på Skansen

Beskedet om att Pernilla Wahlgren fortsätter programleda Allsång på Skansen kom oväntat tidigt i år.I en intervju med Hänt avslöjar nu Pernilla att det därför blev ett stort missförstånd…

Silvias raseri mot kungen – hemliga striden om Victoria

Silvia fick nog – och gick hårt åt sin egen make.Bråket om Victorias framtid slutade med ett brutalt omdöme om kungen. Kung Carl Gustaf och drottning Silvia har stått sida…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page