Oskar Zytnik, 44 år

Mobningen stod på i folkeskoletiden. Oskar Zytnik forsøgte selvmord og er stadig mærket af det i dag.

• Jeg havde en rimelig hård folkeskoletid. Jeg havde ingen venner, men kunne bare se, at de andre blev venner og ikke fik mig med. Der var ingen, der hjalp mig. 

På et tidspunkt planlagde jeg en skolemassakre. Jeg havde prøvet at begå selvmord uden held, så det føltes som om, at det var den mulighed, der var tilbage.

Heldigvis lykkedes det ikke. Jeg anskaffede mig ikke de rigtige våben. Jeg kom i skole med en slagterkniv, men jeg havde noget samvittighed tilbage, så jeg gjorde det ikke.

Jeg holdte det hemmeligt i mange, mange år. Men efter Sandy Hook-skyderiet besluttede jeg mig for at tale åbent om det, for det kunne lige så godt have været mig. Jeg er ikke den person længere, heldigvis. Jeg har ikke den vrede i mig længere, men jeg har forståelse for den. 

Det er derfor, at jeg meldte mig til Menneskebiblioteket (et initiativ, hvor man kan låne en “menneskebog”, der repræsenterer en gruppe, der for eksempel oplever fordomme red.).

Der har jeg blandt andet snakket med mødre, hvis børn bliver mobbet. Så har jeg givet råd om, hvad man kan gøre for at styrke selvtilliden. 

Jeg kunne godt tænke mig, at vi blev bedre til at snakke om det, som vi har været igennem som børn. At vi snakker om, at vi ikke alle er ens, og at det er okay at være, som man er.

Selv lever jeg stadig med konsekvenserne af mobningen hver dag. Det kan jeg ikke komme af med. 

Jeg har snakket med mine mobbere, og jeg har også tilgivet dem. Det har hjulpet mig at se, at de ikke er onde mennesker, og at de ikke er stolte af, hvad de har gjort.