Trine Vingegaard brugte Jonas’ Giro-triumf til at lancere sin egen app

Mens Jonas Vingegaard kørte Giro d’Italia, udnyttede hans kone og agent Trine løbets enorme eksponering til at give sin nye rejse-app MyPreffy et millionpublikum

Rollefordelingen er klar i det flotte Vingegaard-hjem i Glyngøre: Jonas træder i pedalerne, og Trine sørger for, at alt omkring ham spiller, så han kan koncentrere sig om at cykle endnu hurtigere.

Derfor agerer Trine både som hjemmegående husmor, agent for sin mand og finansdirektør i den bugnende pengetank.

Normalt er Trine hjemmeholdets vandbærer, men når det gælder MyPreffy er det hende, der sidder i chefstolen.

 Foto: Gian Mattia D’Alberto/LaPresse/Ritzau Scanpix

Men hun har også en stor iværksætter i maven, og kort før turen gik til Italien lancerede hun appen MyPreffy, hvor brugerne kan anbefale gode steder at besøge, når man rejser i fremmede egne.

Sådan en app er selvfølgelig afhængig af, at en masse mennesker begynder at bruge den – og her fik Trine i de forgangne tre uger den helt perfekte reklamesøjle.

Allerede før Italien Rundt havde Jonas en plan for, hvordan han ville bruge konens app:

 Foto: Ipa Sport/ABACA/Ritzau Scanpix

For når Jonas steg af cyklen i løbet af Giro d’Italia, lavede han gerne et opslag eller en video til sine sociale medier med en million-følgerskare, hvor han opfordrede folk til at anbefale ham et godt sted at holde en kaffepause i området – og flere af hans holdkammerater var også med på legen.

Enkelte fans fik endda en lyserød førertrøje af cykelstjernen, hvis de havde skrevet en god anmeldelse.

På den måde kender alle cykelinteresserede nu Trines app, og samtidig er MyPreffy blevet fyldt med nye anbefalinger i et land, der hvert år besøges af 66 millioner turister – alt sammen fordi Jonas havde en særdeles succesfuld Giro.

Parret har også investeret deres penge i et tocifret antal ejendomme og byggegrunde vest for Storebælt.

 Foto: René Schütze

At kunne bruge Jonas Vingegaard som blikfang er ret eksklusivt. Faktisk holder han sig helt væk fra at agere reklamemodel som nebengesjæft, selv om det ville kunne kaste endnu flere millioner af kroner af sig – og i 2023 forklarede hans agent, Trine, i et interview med mediet Finans hvorfor:

– Vi er ikke en familie, som vil tjene flest penge hurtigst muligt. Hvis vi har tid i overskud (hvilket vi absolut ikke har), så bruger vi den hellere sammen med familie og venner, som vi hellere vil investere i, og som vi i forvejen ser for lidt.

– Dertil vil en potentiel aftale også kræve fokus, tid og rejseaktivitet – noget som vores erfaring viser vil give Jonas flere skader og stress. Han trives absolut ikke med at være i rampelyset, så for os er det ikke det værd, forklarede fru Vingegaard.

Men når det gælder familievirksomheden, er det åbenbart det værd.

Related Posts

16-årig pige mistede livet efter cykelstyrt: Kommunen advaret før tragedien

Flere borgere havde kontaktet Aarhus Kommune om det ujævne bump, inden 16-årige Mariah styrtede på sin elcykel i Risskov. Godt en uge senere døde hun af sine…

Hans Redder er dybt imponeret over Troels Mylenberg: Han havde ikke behøvet gøre det

Hans Redder er en af Troels Mylenbergs kollegaer på TV 2 og er dybt imponeret over, at han holder fast i arbejdet, selv om han er syg…

Dennis Knudsen afslører: Det skal lillebror hedde

Dennis Knudsen. Deb 63-årige frisør og makeup-artist har nu fundet navnet til det nyeste familiemedlem. Nu er Dennis Knudsen og den lille ny kommet hjem og er…

Lykkelig nyhed: Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge skal være forældre

Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge har på Instagram delt den lykkelige nyhed om, at de skal være forældre. – Alt det, vi drømte om. Vores lille…

Svenska stjärnskidåkaren Anna Jönsson Haag, 40, har vunnit guld i flera nationella skidtävlingar, men också internationella, som OS i Sotji 2014 där hon var med och vann…

Kongehuset kalender er opdateret: Pudsig detalje gemmer sig

I disse dage holder kong Frederik og dronning Mary efterårsferie. Der figurerer kun et enkelt punkt i deres kalender – og den har ret privat karakter. Kronprins…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page