Trak sig fra TV 2-program: Det skete der, da kameraerne slukkede

Kort før sidste eliminering i “Først til verdens ende” valgte Dorte og Sofie Martinusen at trække sig fra programmet.

Slutdestinationen i Chile nærmer sig for parrene i ”Først til verdens ende”, men kun tre af dem har chancen for at løbe med sejren i TV 2-programmet.

I sjette afsnit af programmet skulle det andet par elimineres, og May og Jens var overbeviste om, at rejsen sluttede for dem, da de nåede checkpoint.

Men ganske overraskende kom de ind som nummer tre, og i stedet var der en videohilsen fra Sofie og Dorte.

Mor og datter havde valgt at trække sig fra ræset før tid.

  • Det var en meget ambivalent beslutning. På den ene side elskede vi at være afsted og havde så meget lyst til at fortsætte. Vi var midt i et eventyr, som vi virkelig ikke havde lyst til at give slip på. På den anden side kunne vi tydeligt mærke, at det var tid til at trække stikket. Det er en ekstremt hård oplevelse både fysisk og mentalt, og på et tidspunkt må man lytte til kroppens signaler. Når man har gigt og en krop, der allerede er presset, giver det ikke mening at fortsætte gennem smerte. Det er trods alt et underholdningsprogram, og helbredet skal altid komme i første række. Selvom beslutningen føltes rigtig, kom fortrydelsen næsten med det samme, og den sad i os længe efter. Men med lidt afstand står det klart, at det var det eneste rigtige valg, fortæller Sofie Martinusen.

Undervejs på rejsen kæmpede hendes mor med fysikken, og det endte med at blive udslagsgivende for deres rejse.

  • At forlade konkurrencen var på ingen måde let. Selvom det var den helt rigtige beslutning i forhold til, hvordan min krop havde det fysisk, ønskede jeg i bund og grund at fortsætte. Jeg ville super gerne have oplevet Andesbjergene. Jeg har det svært med at “kaste håndklædet i ringen, fordi jeg altid afslutter det, jeg har sagt ja til, udtaler Dorte om beslutningen.

Selv om rejsen ikke blev så lang som for tre af de andre par, har de fået en helt unik oplevelse sammen, og de har fået minder for livet.

Da kameraerne slukkede, kunne de have valgt at fortsætte rejsen uden produktionen lige i hælene, men Sofie og Dorte traf en anden beslutning.

  • Var vi røget ud efter første eliminering, kunne vi måske havde overvejet at tage nogle dage ekstra. Men da vi tog beslutningen om at forlade programmet, tillod fysikken det ikke, ligesom vi mentalt også var brugt, så vi ønskede bare at komme hjem, siger Dorte.
  • Efter udtrædelsen havde vi et par dage på hotellet ved næste checkpoint. Her fik vi afsluttet de praktiske ting med produktionen og havde samtidig tid til bare at være sammen og falde lidt ned ovenpå oplevelsen.
    Vi valgte ikke at rejse videre på egen hånd. Trætheden var for stor, både mentalt og fysisk, så beslutningen om at tage hjem til Danmark føltes helt rigtig. Hjemturen blev brugt på at bearbejde det hele: tale om oplevelserne, minderne, hvem vi troede ville vinde, og glæden ved snart at være hjemme igen hos familien. Det blev afslutningen på et helt særligt og fantastisk eventyr. Et kapitel, som vi altid vil se tilbage på med et stort smil, lyder det fra Sofie Martinusen.

Related Posts

Lykkelig nyhed: Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge skal være forældre

Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge har på Instagram delt den lykkelige nyhed om, at de skal være forældre. – Alt det, vi drømte om. Vores lille…

Svenska stjärnskidåkaren Anna Jönsson Haag, 40, har vunnit guld i flera nationella skidtävlingar, men också internationella, som OS i Sotji 2014 där hon var med och vann…

Kongehuset kalender er opdateret: Pudsig detalje gemmer sig

I disse dage holder kong Frederik og dronning Mary efterårsferie. Der figurerer kun et enkelt punkt i deres kalender – og den har ret privat karakter. Kronprins…

Skete i al hemmelighed: Dronning Margrethe uddelte pris på Fredensborg Slot

Det stod ikke i den kongelige kalender, men helt diskret tog dronning Margrethe imod særlige gæster på Fredensborg Slot mandag formiddag. Det skete i forbindelse med uddelingen…

Augusta stillede spørgsmålene: Dronning Mary er med i Børneavisen

Det er ingen hemmelighed, at dronning Mary er en aktiv deltager i debatten om børns trivsel.Det afslører Mary Fonden i et opslag på deres officielle Instagram. Noget…

Kong Frederik og dronning Marys fester: Sådan holder de styr på gæstelisten

En læser spørger til, hvordan kong Frederik og dronning Mary holder styr på, hvem der skal inviteres med til deres store fester. Når kong Frederik og dronning…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page