
Timm Vladimirs beslutning om at stoppe som vært på “Den store bagedyst” har fået hans kollega på programmet Markus Grigo til tasterne.
- Her kommer lige en besked som har været lidt svær at skulle dele. Jeg takker af på bagedysten og den sæson vi lige har optaget, bliver så nu, min sidste.
Med disse ord indledte Timm Vladimir i går et længere opslag på Instagram, hvori han afslørede, at han stopper som vært på “Den store bagedyst” efter 13 år.
Med så mange sæsoner er Timm Vladimir nærmest blev synonym med det populære DR-program, og samtidig er han kommet utroligt tæt på de to dommere, Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen, som han har delt bageteltet med de seneste 10 år.
Og Markus Grigo lægger da heller ikke skjul på, han kommer til at savne sin mangeårige kollega.
Det skriver han i et opslag på Instagram, hvor han også skriver, at de over årene har udviklet et tæt venskab.
- Tusind tak for de mange fede oplevelse i bageteltet buddy. Vi kommer til at kæmpe savne dig. ♥️🫶 afslutter han det søde opslag.