Susse Wold kommer med opsang til de gamle

Selv om man er blevet gammel, har man stadig ansvar for sin egen lykke, mener Susse Wold, der for alt i verden ikke vil ende som en sur, gammel kælling.

Det er ikke pænt at kalde andre mennesker for gamle, men Susse Wold tøver ikke med at kalde sig selv for gammel.

Ifølge hende er man gammel, så snart man er mere end 80, og det er ikke noget at skamme sig over, understreger hun, da hun lørdag er gæst i ”Insider” på TV 2.

Den 87-årige skuespiller er lige nu aktuel i ”My fair lady” på Det Ny Teater.

Efter sin mand, Bent Mejdings, død i 2024 skulle hun finde ud af, om hun ville leve eller dø. Hun valgte det første og sagde ja til endnu en stor rolle på teateret.

Også selv om hun – med egne ord – er en gammel dame. Men Susse Wold er ikke en sur gammel dame, og hun har det svært med dem af sine jævnaldrende, der bruger alderdommen på at sidde i et hjørne og brokke sig.

– Hvis man ikke tænder lys for andre mennesker, skal man ikke beklage sig over selv at sidde i mørke. Jeg hører folk sige: ”Jeg får ikke besøg”. Nej, vor herre bevares, tænker jeg. Jeg gad heller ikke besøge sådan en sur kælling, der sad og brokkede sig. Man kan hele tiden gøre noget for andre end sig selv. Det er deri, lykken ligger. Alt det, du giver, får du tilbage igen, lyder de vise ord fra livskloge Susse Wold på TV 2.

Man kan opleve hende på scenen på Det Ny Teater frem til slutningen af april.

“Insider” kan ses på TV 2 Play eller lørdag aften klokken 18.20 på TV 2.

Related Posts

Troels Mylenberg og Lis gør det for børnene: ”Der er ikke noget med at holde igen”

Troels Mylenberg og hans kone Lis har en klar aftale om, hvad der skal ske, og det er med børnene for øje. Troels Mylenberg fik i februar…

Priscilla Presley trækker flere kendte danskere til Falkonersalen

Priscilla Presley holder foredrag i København fredag aften, og det var der flere kendte, der gerne ville opleve. Elvis og Priscilla Presley var kun gift i seks…

Kæmpe overraskelse fra Christian Eriksen: Er blevet far igen

Christian Eriksen afslører nu, at han er blevet far for tredje gang. Der har været stille fra Christian Eriksen, siden han først på sommeren faldt om midt…

Prins Daniel har plötsligt uteblivit från flera planerade kungliga uppdrag under veckan. Både ett besök hos polisen i Stockholm och en resa till Västernorrland har fått genomföras…

Madeleine Westin har jobbat på TV4 i över 30 år och är i dag chef för väderredaktionen. Det är tydligt att hon älskar sitt jobb: – Ingen…

Under en lunch i Wahlgrens värld kommer Bianca Ingrosso och Pernilla Wahlgren in på Biancas barndom och föräldrarnas skilsmässa. Samtalet tar snabbt en dramatisk vändning och slutar…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page