
Kong Harald efterlader sig en enorm formue, der består af både ejendomme, værdipapirer og historiske smykker.
Kong Haralds død den 28. august har været forbundet med en enorm sorg i den norske kongefamilie, og det norske folk har mistet en højt elsket konge.
Harald er nu blevet stedt til hvile, og spørgsmålet om fordelingen af hans arv begynder at melde sig.
Gennem generationer har den norske kongefamilie haft en stor formue, og også kong Harald havde mange værdier. Foruden aktier og andre værdipapirer havde han også en række ejendomme.
Både Kongeslottet og Bygdø Kongsgård er eget af staten, men kongen og dronning Sonja har flere fritidsejendomme, som de ejer privat. Det skriver norsk Se og Hør.
De ejer kongsseteren i Voksenkollen i Oslo, prinsehytta i Sikkilsdalen i Jotumheimen og en sommerhytta på Mågerø nær Tønsberg.
Den erfarne liebhavermægler Terje Tinholt anslår ifølge E24.no at de tre ejendomme i sig selv har en værdi på omkring 390 norske millioner kroner.
I Norge er reglerne sådan, at ægtefællen som udgangspunkt har ret til en fjerdedel af arven, når den afdøde ægtefælle efterlader sig børn, mens de sidste tre fjerdedele fordeles på børnene.
Det vides endnu ikke, om dronning Sonja sidder i uskiftet bo, og om fordelingen af arven dermed udskydes.
Få BILLED-BLADET leveret til døren!
Til trods for de mange værdier og beslutninger, der skal træffes, forventer norsk Se og Hørs kongehusekspert ikke et arveopgør.
- Jeg vil tro, at arveopgøret i virkeligheden er blevet ordnet for længst, og at familien ved, hvad der skal ske, når den tid kommer. Kong Harald har garanteret sørget for, at alle hans kære er godt sikret. Jeg vil tro, at en del af værdierne som har fulgt monarken gennem generationer, vil fortsætte med at gøre netop det, vurderer kongehuseksperten.
Foruden ejendomme og værdipapirer ejede den afdøde konge også en række kostbare smykker og tiaraer, der har været i kongefamiliens eje gennem generationer.
- Det er genstande, som i praksis fungerer som kronjuveler. Det vil sige at de til enhver tid er til rådighed for den siddende monark. Disse juveler får en endnu større værdi på grund af den historie, der knytter sig til dem. Det ser vi ved auktioner. Det er stort set umuligt at sætte en pris på dem, siger historiker og kongehusekspert Ole-Jørgen Schulsrud-Hansen til E24.no.
I 2026 fik kong Harald og dronning Sonja 16,2 millioner norske kroner i apanage, mens det nye kongepar modtog 13,5 millioner norske kroner fra staten.