
Det skulle have været en glædelig nyhed, men i stedet endte det i vrede og dyb frustration for skuespilleren Sicilia Gadborg.
I dag er hun aktuel i årets Tivolirevyen, men tidligere i karrieren oplevede hun filmbranchens mørke side, da hun blev smidt af en film, fordi hun var gravid.
Da hun i tiende uge fortalte produktionen, at hun ventede et barn, trak de nemlig straks jobtilbuddet tilbage via en mail med en brutal begrundelse.
Det går bare ikke, at du er lidt tyk i det, for du skal spille en kvinde, som har styr på sit liv, fortæller Sicilia Gadborg i Alt for Damernes podcast ‘Skål Søster’, skriver alt.dk.
Sicilia Gadborg er debutant i TivolirevyenKenth G. Madsen
Styr på sit liv
Den voldsomme besked efterlod skuespilleren rystet og rasende over, at man åbenbart ikke ligner en, der har styr på sit liv, hvis man er gravid og ikke er helt tynd.
Oplevelsen sidder stadig dybt i revy-debutanten, der i dag opfordrer branchen til at ændre synet på gravide kvinder.