Sker kort efter dødsulykke til Roskilde Festival: Uhyggelige meldinger om pige og ung mand

Artiklen fortsætter under annoncen

Artiklen fortsætter under annoncen

Natten til søndag mistede en 21-årig mand livet i en ulykke til Roskilde Festival. I den forbindelse er der nu flere uhyggelige meldinger fra stedet

Natten til søndag afgik en 21-årig mand ved døden, da han blev påkørt af et tog nær Roskilde Festivals campingområde.

Tilsyneladende er det ikke den eneste episode, hvor personer har befundet sig på togskinnerne nær festivalen, som åbnede for sit campingområde lørdag.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

I weekenden er Midt- og Vestsjællands Politi også rykket ud til to andre anmeldelser om personer på skinnerne.

Det fremgår af politiets døgnrapport, der er udsendt mandag.

Første melding var lørdag aften ved 21-tiden, hvor politiet fik en melding om, at en kvinde befandt sig på togskinnerne ved festivalen på vej i nordgående retning.

– En patrulje fik fat i den unge kvinde – der er 17 år og fra København – og på det tidspunkt var hun på den rigtige side af hegnet og oplyste, at hun ikke havde været på skinnerne, skriver politiet i døgnrapporten.

Kort før midnat søndag aften anmeldte Roskilde Festivals sikkerhedspersonale, at der befandt sig en mand på togskinnerne nær festivalpladsen, og togdriften blev indstillet.

– En patrulje kom frem til stedet og fandt frem til den 24-årige mand nær togskinnerne. Han blev formanet om ikke at opholde sig ved togskinnerne, og han forlod stedet, skriver politiet.

Derefter blev togdriften genoptaget.

Det var kort efter klokken 01.00 natten til søndag, at en 21-årig mand blev påkørt af et tog nær festivalens campingområde og afgik ved døden.

– Vi er meget berørte over den tragiske ulykke, der skete i nat, hvor en ung mand, der var deltager på Roskilde Festival, har mistet livet.

– Vores varmeste tanker og medfølelse går til familien og de pårørende, sagde Roskilde Festivals vicedirektør, Christina Bilde, efterfølgende i et skriftligt svar.

Politiet er også flere gange rykket ud til personer i nødsporet på Holbækmotorvejen nær festivalen.

Sent lørdag aften fik politiet melding om, at en ung mand i mørkt tøj gik rundt i nødsporet. Han var forsvundet, da politiet kørte strækningen igennem.

Natten til mandag var en lignende episode, da en bilist så flere unge mænd i nødsporet.

En patrulje nåede frem til nær afkørsel 13, hvor tre unge mænd befandt sig. De blev sigtet for at overtræde færdselsloven og gik efterfølgende væk fra stedet.

/ritzau/

Related Posts

Älskade TV4-profilen bekräftar att det är slut. David Hellenius är en av TV4:s riktiga trotjänare och har varit verksam på kanalen i nästan 30 år. Efter en…

Svensk Damtidning möter Marie Mandelmann i ett personligt samtal – berättar om livet, karriären och kärleken till Gustav. Hej Marie, hur mår du i dag? – Jag…

Prinsessan Sofia delar ovanlig inblick med följarna. Prinsessan Sofia har inte alltid ett fullspäckat schema när det kommer till officiella uppdrag men det betyder inte att hon…

Drottning Sonja är på sitt första officiella uppdrag efter kung Haralds död. Sex veckor har gått sedan kung Harald gick bort och lämnade sin Sonja i djup…

TT När hennes pappa gick bort hade Kristin Kaspersen plötsligt två dödsbon att ta hand om, något hon kände sig överväldigad av.I podcasten Hälsorevolutionen avslöjar hon nu…

Björn Ulvaeus dilemma med Agnetha Fältskog – efter uppbrottet 00:32 ABBA-ikonen Björn Ulvaeus har varit i rampljuset i över 50 år, och nu för tiden kan hans…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page