De danske kongefamilier afholder sig, ligesom de svenske, fra at udtale sig eller handle politisk. De har dog visse symbolske roller. Nu er der opstået en situation på den anden side af sundet.

Forandringen med Kong Frederik
Ligesom i Sverige er 2026 valgår i Danmark, men i modsætning til os er afstemningen i nabolandet allerede afsluttet. En anden stor forskel er, at kongen har en rolle, der ligner vores formands, nemlig at mødes med partiledere og finde ud af, hvem der har størst chance for at få støtte til at lede landet.

Han har dog ingen beslutningskompetence i sagen, men følger parlamentets vilje og udpeger formelt regeringen.

Begivenheden blev kaldt “dronningerunden” i mange år i dronning Margrethes år ved roret, men siden kong Frederik tog magten, er den i stedet blevet omtalt som “kongerunden”.

Det var i marts i år, at den nuværende statsminister Mette Fredriksen mødtes med kongen for første gang siden valget til en såkaldt “kongerunde”. Men processen har været alt andet end ligetil.

Problemet for Kong Frederik
Den danske regeringsdannelse beskrives som “fastlåst” ifølge Sveriges Radio , og Frederik vil angiveligt have yderligere møder med partilederne.

Ifølge Billed-bladet skal der efter planen være en ny kongelig runde den 22. maj. Indtil videre har kongens kalender været relativt tom på grund af regeringsdannelsen, men derefter kan Frederik håbe, at parterne kan nå til en form for konsensus for at undgå en alt for langtrukken proces.

“Kongelige besøg er ret vigtige, det er Kong Frederiks centrale rolle som statsoverhoved, der gælder for hele landets lederskab, så det er vigtigt, at han er tilgængelig, når der er brug for ham,” forklarede den danske kongelige ekspert Lars Hovbakke Sørensen til BT tidligere på året.

Om de kan nå til enighed denne gang, er endnu uvist