
Onsdag den 9. september bliver Norges afdøde kong Harald V begravet ved en statsbegravelse i Oslo
Det er ikke kun i Norge, at de på onsdag markerer kong Haralds begravelse.
Også i nabolandet Sverige, vil han blive mindet. Det oplyser det svenske kongehus.
“Onsdag den 9. september finder kong Harald V’s statsbegravelse sted i Oslo. På begravelsesdagen hædres Norges afdøde konge med serafimer-ringning i Riddarholmskirken i Stockholm.
Grenaderer fra Livgardet bærer kong Haralds serafimerskjold i procession fra Det Kongelige Slots vestlige slotsbue til Riddarholmskirken klokken 11.55.
I kirken placeres serafimerskjoldet i koret, hvorefter viceordenskansleren for De Kongelige Ordener meddeler serafimerridderens bortgang.
I henhold til § 26 i statutterne for de kongelige ridderordener ringer Riddarholmskirkens klokke fra klokken 12.00 til 13.00 for den afdøde ridder.
Kirken er åben for offentligheden og medierne under serafimer-ringningen”, lyder det i en pressemeddelelse.
Kong Harald V blev udnævnt til medlem af Den Kongelige Serafimerorden af kong Gustaf VI Adolf den 10. april 1958. Kong Harald fik overrakt Serafimerordenens kæde af H.M. Kongen den 5. maj 1992. Han var ordenens 734. ridder siden dens grundlæggelse i 1748.
Kilde: Kungahuset.se