
- sep. 2026
I april blev prins Charles-Philippe og prinsesse Naomi forældre til en lille pige.
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Tidligere på måneden blev prins Charles-Philippe og prinsesse Naomis datter døbt, og det skete med overværelse fra flere kongelige gæster.
Lykken var stor tilbage i april, da huset d’Orléans, som er en sidegren af det franske kongehus, kunne meddele, at prins Charles-Philippe og prinsesse Naomi var blevet forældre til en pige.
Og nu er der igen skønt nyt om den lille datter.
I en pressemeddelelse udsendt tidligere på måneden oplyses det, at lille prinsesse Elisabeth er blevet døbt.
Den højtidelige ceremoni fandt sted den 23. september i Chapelle de la Miséricorde i Monaco, og det oplyses, at fyrst Albert af Monaco var blandt de prominente gæster.
Det franske medie Point de Vue kan vise billeder fra dagen, og her ses dåbsbarnet blandt andet på et skønt familiefoto med sine forældre og halvsøster.
Fire faddere er blevet udvalgt til at følge den lille prinsesse i sin kristne tro. Således oplyses det i pressemeddelelsen, at HKH prinsesse Maria af Habsburg, Candy Cecilia Kern, HKH hertug Philipp af Württemberg og Jean-Louis Billon stod med ved døbefonten.