Prinsesse Nathalie træffer stor beslutning: Her er grunden

Prinsesse Benediktes datter genopstiller ikke til bestyrelsen i Dansk Ride Forbund, når der er valg ved repræsentantskabsmødet i april.

Det skabte mange overskrifter, da prinsesse Nathalie i april 2024 blev valgt ind i bestyrelsen for Dansk Ride Forbund (DRF).

Prinsessen havde forinden allerede været en skarp og kritisk stemme af den på det tidspunkt skandaleramte ridesport.

  • Der er mange problemer med ridesporten lige nu. Der var en, som sagde til mig, at hvis ikke du kan ændre det udefra, bliver du nødt til at ændre det indefra, lød det blandt andet fra en kampklar prinsesse til BILLED-BLADET dengang.

Vælg dit abonnement på BILLED-BLADET

Efter en enkelt valgperiode vælger prinsessen nu at forlade bestyrelsen.

På Dansk Ride Forbunds hjemmeside kan man således se, at prinsesse Nathalie ikke genopstiller ved repræsentantskabsmødet lørdag den 18. april.

Få måneder efter prinsesse Nathalie blev valgt ind i Dansk Ride Forbunds bestyrelse opstod en voldsom intern splittelse i bestyrelsen, med på den ene side formanden Dan Boyter, to bestyrelsesmedlemmer samt to suppleanter, mens prinsesse Nathalie og tre andre bestyrelsesmedlemmer befandt sig i den anden gruppe.

I december 2024 blev Dan Boyter så væltet som formand for Dansk Ride Forbund.

I et efterfølgende interview med Siegener Zeitung kommenterede prinsesse Nathalie på det faktum, at det var lykkedes at få udskiftet ledelsen i Dansk Ride Forbund, så det nu var en kvinde, der har formandsposten (den tidligere elitechef i Dansk Ride Forbund, Kimi Gerd Nielsen, overtog posten efter et mistillidsvotum mod den nu tidligere formand Dan Boyter, red.) med overskriften “Happy end”.

BILLED-BLADET har forsøgt at få en kommentar fra prinsesse Nathalie om ikke at genopstiller, men hun er ikke vendt tilbage.

Formand for Dansk Ride Forbund, Kimi Gerd Nielsen, kommer til gengæld med en fin forklaring og rosende ord til prinsessen om hendes indsats for forbundet.

  • Grunden til, at hun ikke genopstiller er, at hun er engageret i det svenske dressurlandshold (prinsesse Nathalie blev i oktober 2025 en del af den svenske trænerstab i dressur, red.). Så hun har meget travlt, og jeg har fuld forståelse for, at hun ikke føler, at hun har tid til at være i vores bestyrelse. Jeg har været utrolig glad for mit samarbejde med Nathalie, og det er dejligt for hende at få et spændende job med det svenske dressurlandshold. Jeg ønsker hende al held og lykke med det, lyder det Kimi Gerd Nielsen til BILLED-BLADET.

Prinsesse Nathalie er en anerkendt dressurrytter og tidligere OL-bronzevinder og dressurlandstræner.

Related Posts

Rusland ramt: Kæmpe nedbrud

Et Yandex-datacenter i Vladimir er ramt af droner. Angrebet har udløst nedbrud i flere tjenester. Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist….

Margrethes gave til børnebørnene: Jeg har gjort som så mange andre bedstemødre

Dronning Margrethe har siden den spæde ungdom fundet ro i kreativiteten. Vi ser tilbage på nogle af de kongelige øjeblikke, BILLED-BLADETs læsere gennem tiden har været mest…

En tilsyneladende lille hændelse udviklede sig fredag aften dramatisk på et plejehjem. En 65-årig mand måtte efterfølgende transporteres med lægehelikopter til Rigshospitalet. En dramatisk situation udspillede sig…

Kan det virkelig passe? Det hollandske kongehus deler pudsigt fødselsdagsbillede af prins

Søndag kunne Hollands prins Constantijn fejre sin 57-års fødselsdag, og det blev naturligvis markeret af kongehuset. På Instagram delte det hollandske kongehus – som altid – et…

Nyt fra kongehus: Dronning Sonja rejser til Málaga

Det er ikke nogen hemmelighed, at dronning Sonjas helt store passion er kunst, og snart rejser hun til Spanien forbindelse med åbningen af en ny udstilling. Det…

Dronning Silvia: At være dronning stod ikke på min ønskeliste

Sveriges dronning Silvia har tidligere på året kunnet fejre 50-års jubilæum som landets dronning, men det lå absolut ikke i kortene for hende at ende som svensk…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page