
Det bliver en ny verden for prinsesse Isabella, fortæller kvindelig tidligere soldat.
Når prinsesse Isabella efter sommerferien skal aftjene sin værnepligt, bliver det i en mandsdomineret verden.
Det fortæller Sascha Stork, 32, der selv aftjente værneret i 2012 og desuden arbejdede i militæret i fire år, blandt andet som kampsoldat på Bornholm og udsendt i Afghanistan.
Prinsesse Isabella går på trappen foran Amalienborg-palæet
- Prinsesse eller ej, så er livet i Forsvaret noget helt andet end, hvad man tidligere har kendt til, når man påbegynder sin tjeneste. Prinsessen træder ind i en mandsdomineret verden, som lige skal vænne sig til at Forsvaret nu har to køn. Prinsessen og alle øvrige værnepligtige træder ind i et miljø, hvor tonen er hård, men effektiv. Det meget direkte kommandosprog er nemlig bedst til at udstikke præcise ordre uden tab af information. Det tjener altså et formål ligesom hierarkiet, den ekstreme orden, struktur og de stramme regler gør. Det er vigtigt at acceptere, når man bliver rettet ind efter dette, at det ikke er personligt. Det handler om noget større end individet, siger hun til BILLED-BLADET.
Da Sascha blev konstabel, var hun meget af tiden den eneste kvinde i sin enhed på 120 mænd. Hun oplevede at få respekt af mændene.
- Ofte blev min hånd trykket af højtstående officerer for at åbne deres øjne for, at en dygtig soldat også kan være en kvinde. Jeg ved om nogen, hvordan det er at gå forrest…
- Prinsessen og vil blive mødt af utallige mænd, som ønsker at se hendes lykkes med at blive en dygtig soldat i trivsel. Hun kommer til at opleve, at den over 400 år gamle hær er et trygt uddannelsessystem at udvikle sig i. Hun vil få ros og anerkendelse for at præstere og kan forvente irettesættelse og kollektiv afstraffelse inde for rimelighedens grænser, for at fejle. Der er et konsekvensbaseret og solidarisk læringssystem, hvor staffen typisk er ekstra arbejde, fysiske aktivitet eller kendelige tjanser. Retorikken er ret speciel, og den skal man lige vænne sig til…
Sascha er slet ikke i tvivl om, at oplevelsen kommer til at sætte sig i prinsessen.
- Forsvarets lige nu mandsdominerede arbejdsplads er præget af handlekraft, action og sort humor. Som kvinde er det altså ret fedt at få lov at være en del af denne fremmede verden. Det var virkelig noget, som tændte en gnist i mig. Forhåbentlig vil prinsessen opleve samme gejst. I gymnasiet brugte prinsessen sit hoved. Nu skal hun lære at bruge sin krop. Det er der en kæmpe forløsning i. Værnepligten vil udvikle prinsessen til at også besidde nogle traditionelt set maskuline værdier, såsom styrke, mod og selvsikkerhed. Det kommer til selvværdsmæssigt at styrke hendes følelse af helt oprigtigt at være det samme værd som en mand. Derudover får hun nogle unikke oplevelser, som hun kan dele med sin far, Kong Frederik, og storebror, Kronprins Christian, som har været igennem det samme. At hun får lov at blive en del af deres verden, kommer til at styrke deres bånd, mener Sascha.