Prinsesse Irene er alvorligt syg: Hendes tilstand forværres dag for dag

Tirsdag bekræftede det spanske kongehus, at dronning Sofia har aflyst alle sine kongelige opgaver i denne uge for at være ved sin lillesøsters side.

83-årige prinsesse Irene af Grækenland og Danmark er nemlig alvorligt syg.

Det har i flere år været kendt, at prinsessens helbred skrantede. I 2023 kom det frem, at Irene led af kognitiv svækkelse og det fysiske helbred er ligeledes udfordret.

Ifølge det spanske medie Hola! er hendes helbred nu så kritisk, at hendes tilstand forværres dag for dag.

Prinsesse Irenes nedadgående helbred har været tydeligt ved flere familiebegivenheder, hvor hun er ankommet i kørestol.

Det så man blandt andet, da hendes nevø og gudsøn, Nikolaos de Grece, blev gift i Athen i februar 2025. Hun har ikke deltaget ved offentlige begivenheder siden.

Prinsesse Irenes fravær blev især bemærket i november 2025, da hun for første gang meldte afbud til Premios BMW de Pintura, som er en konkurrence, der støtter kunst og kultur. Den særlige begivenhed fejrede sit 40-års jubilæum med en hyldest til dronning Sofia, og derfor vakte det opsigt, at prinsesse Irene ikke var blandt gæsterne, da hun i mange år trofast har deltaget.

Dronning Sofia har længe passet godt på sin lillesøster, der sidste sommer gennemgik flere helbredsundersøgelser. Også her valgte dronningen at rydde sin kalender, så hun kunne være ved sin elskede søsters side.

Som hendes titel afslører det, har prinsess

e Irene af Grækenland og Danmark et tilhørsforhold til sidstnævnte.

Prinsessens oldefar, prins Vilhelm af Danmark, som var søn af Christian 9., blev i 1863 valgt til konge af Grækenland. Han tog i den forbindelse navnet Georg I.

For blandt andet at sikre en forbindelse til Danmark, blev det besluttet, at alle hans efterkommere ville få titlen “prins/prinsesse af Grækenland og Danmark”.

Prinsesse Irene er desuden svigerinde til dronning Anne-Marie, som var gift med Irenes storebror. Dermed er der stærke bånd mellem både det danske, græske og spanske kongehus. Det var tydeligt, da dronning Anne-Marie fyldte 60 år i 2006.

Her var flere familiemedlemmer fra de tre kongehuse samlet for at fejre Anne-Marie.

Related Posts

Billedet går lige i hjertet: Uhelbredeligt syge Troels Mylenberg omgivet af hustruen og deres fire børn

TV 2-værten Troels Mylenberg havde hele familien med til en reception for at fejre udgivelsen af sin nye bog. Det har været en bevægende dag for Troels…

Martin Järborg har blivit indragen i ett infekterat bråk på TV4. Martin Järborgs första säsong som programledare för Robinson i TV4 blev en stökig historia. Flera deltagare…

Kristin Kaspersen visar upp lyckan – efter bilderna i TV4:s Let’s Dance. Kristin Kaspersen har under sin karriär medverkat i en rad olika program. Men det finns…

Trissvinnaren Gunnar Schwartz avslöjar kraven som hans vänner ställt på honom. Vissa får träffa Fru Fortuna lite oftare än oss andra. Till den kategorin hör Gunnar Schwartz….

Mette-Marit har inga planerade kungliga uppdrag på flera månader. Drottningen rehabiliteras fortfarande efter sin lungtransplantation. Nu ger hovet nya besked om den långa frånvaron. Kung Haakon går…

Jørgen Olsen deler trist nyt om sin lillebror Noller: Heldigvis er han her stadig

Sangeren Jørgen Olsen fortæller nyt om sin lillebror, Noller, som har været hårdt ramt af sygdom. I årevis stod Jørgen Olsen på scenen med sin lillebror, Noller,…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page