Portrætserie om grev Nikolai rejser spørgsmål: Bor de stadig på Schackenborg Slot?

Prinsefamilien flyttede officielt fra Schackenborg i 2014, men der er stadig indrettet en privat bolig til dem. Det ser man i TV 2’s nye portrætserie ”Nikolai”, hvor prins Joachims ældste søn viser rundt i de private rum.

Selv om prins Joachim og familien fraflyttede Schackenborg i 2014, tilbringer de stadig en del tid på det sønderjyske slot.

Det ses i andet afsnit af TV 2’s nye portrætserie ”Nikolai”, hvor prinsens ældste søn, Grev Nikolai, holder nytår på slottet sammen med sin kæreste, Benedikte Thoustrup, og en flok kammerater.

Kåre Quist og Vibeke Lentz hygger sig på Roskilde Festival

Før vennernes ankomst gør kæresteparret klar til en festlig aften, og her kan man se, hvordan greven viser Benedikte flere personlige ejendele fra sit barndomshjem.

Blandt andet finder han sit gamle legetøj i et af slottets rum.

Og det rejser spørgsmålet om, hvorvidt prinsefamilien stadig har en bolig på slottet, selv om prinsefamilien officielt flyttede fra slottet for 12 år siden?

Ifølge Schackenborg Slot er der stadig indrettet en bolig for familien.

”Sydfløjen på slottet er i dag indrettet som privat bolig for den kongelige familie. Derfor kan man ved besøg på Schackenborg opleve, at slottet stadigvæk er et levende hjem,” står der på slottets hjemmeside.

Prins Joachim overtog Schackenborg Slot, da han var bare 9 år. Han blev dog først fast beboer på slottet i Møgeltønder i 1993, da han var 24 år. Det var her han og daværende prinsesse Alexandra boede, da de blev forældre til sønnerne Nikolai og Felix.

Så det var altså på Schackenborg de to små prinser, som Nikolai og Felix var dengang, voksede op, indtil deres forældre blev skilt i 2005, og de flyttede med deres mor til København.

Sønnerne blev naturligvis ved med at besøge deres far i Sønderjylland – og siden også prinsesse Marie, som blev gift med prins Joachim i 2008.

I 2014 besluttede prinsen og prinsessen sig for at sælge Schackenborg til en nystiftet fond, for derefter at flytte til en villa i Klampenborg – ikke mindst for at være tæt på prins Joachims sønner.

Fonden, som overtog slottet, blev stiftet af prins Joachim selv, Bitten og Mads Clausens Fond, Ecco Holding og Ole Kirks Fond og fik navnet ”Schackenborg fonden.

Siden flyttede prins Joachim og prinsesse Marie med deres to fælles børn, grev Henrik og komtesse Athena, til Paris og siden Washington D.C., hvor prinsen i øjeblikket er i en stilling som forsvarsindustriattaché på den danske ambassade.

Parret har meldt ud, at de vender hjem til Danmark næste år. Familien har en villa i Vedbæk, men hvis de ønsker nogle sønderjyske stunder, har de altså også et hjem på Schackenborg.

”For Prins Joachim og Prinsesse Marie er slottet ikke blot et historisk sted, men familiens andet hjem og et tilflugtssted fyldt med minder, venskaber og tilknytning på tværs af generationer,” står det beskrevet på slottets hjemmeside.

Related Posts

Björn Ulvaeus dilemma med Agnetha Fältskog – efter uppbrottet 00:32 ABBA-ikonen Björn Ulvaeus har varit i rampljuset i över 50 år, och nu för tiden kan hans…

Lotta Engbergs paus är ett faktum – sambon Mikael Sandström går samma väg. 39 år har gått sedan Lotta Engberg fick sitt stora genombrott, så att säga…

Christian Bauer sörjer sin nära vän Mårten Skogman, som har gått bort. I ett känslosamt inlägg på sociala medier hyllar han friidrottaren.”Du lämnar jordevarvet alldeles för tidigt”,…

Anne Herdorf stoppede revykarrieren i januar: Er blevet herre over sit eget liv

Den svigtende hukommelse fik tidligere på året Anne Herdorf til at sætte punktum for sin revykarriere. Vinterrevyen 2026 i Nykøbing Falster blev det afsluttende kapitel i Anne…

Rasmus Tantholdt står i spidsen for nyt TV 2-program

Rasmus Tantholdt skal stå i spidsen for et helt nyt program på TV 2. I årevis har vi været vant til at se Rasmus Tantholdt rapportere hjem…

Troels Mylenberg var ikke forberedt på lægens besked: Det er en dødsdom

Troels Mylenberg vidste godt, noget var galt, men han anede ikke, at det var en dødsdom, lægen stod klar med. TV 2-vært Troels Mylenberg er manden bag…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page