Politibetjent med blottet penis: “Det har jeg altid haft lyst til at gøre ved en perker”

Politiassistent betegner penis-episode som en “gimmick” og nægter at have tager ordet “perker” i sin mund.

Hændelsen fandt sted på værtshuset Brocaféen.

Her endte en politiassistent med at hive sin penis frem for at fange opmærksomheden fra en kollega. Politiassistenten betegner hændelsen som en “gimmick”.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsbillede fra arkiv – Presse-fotos.dk

En politiassistent er onsdag midtpunkt i en usædvanlig retssag i Retten i Aarhus.

Manden anklages for at have krænket blufærdigheden hos en kollega ved at have taget sin penis frem og flere gange “slået” eller “gnedet” den mod kollegaens overarm.

Mens det foregik, skal den tiltalte ifølge anklageskriftet have udtalt noget i stil med: “Det har jeg altid haft lyst til at gøre ved en perker”.

Den tiltalte forklarer i retten, at han ganske rigtigt blottede sin penis den pågældende aften.

Der var tale om en sommerfest efter fyraften i Aarhus i juni 2022, hvor mange kolleger fra afdelingen deltog, fortæller politiassistenten.

De havde fået noget at drikke, og den tiltalte beskriver sig selv som værende beruset.

På et tidspunkt prøvede han at fange en kollegas opmærksomhed for at høre, hvilken drink kollegaen ønskede.

Det lykkedes ikke at få øjenkontakt, så den tiltalte besluttede at lave en “gimmick” for at tiltrække kollegaens opmærksomhed.

Han trak bukserne ned og penis op over underbukserne. Kun de yderste tre centimeter af penis var blottet, lyder det fra den tiltalte.

Politiassistenten siger, at det var en “gimmick”, der var målrettet en kollega, han havde en særlig god relation til.

Pludselig kiggede en anden kollega sig over skulderen og spurgte, hvad den tiltalte havde gang i, forklarer han.

Det er denne kollega, der er sagens forurettede, og som betjenten beskyldes for at have krænket ved at gnide sin penis mod hans overarm.

Den tiltalte nægter pure at have berørt manden med sin penis. Han afviser også at have brugt ordet “perker”.

“Jeg har aldrig brugt det ord i mit liv. Det er et ord, der ikke er en del af mit ordforråd”, lyder det.

Kollegaven, der anmeldte sagen, forklarer, at han følte sig “handlingslammet” i øjeblikket, da han mærkede berøring af kollegaens penis på overarmen.

Snakken forstummede pludselig i lokalet, og alle kiggede på ham, beretter han i retten om hændelsen.

– Jeg havde en oplevelse af at blive udstillet. Det var langt over min grænse. Det var krænkende. Det var ydmygende, siger han.

Den tiltalte har været suspenderet fra sit arbejde, efter at han blev sigtet.

Flere kolleger, der overværede hændelsen, er indkaldt som vidner i sagen.

Retten ventes at afslutte sagen på tirsdag.

Related Posts

Dronning Mary tilbage på arbejde: – Jeg har glædet mig

Sommerferien er slut, og arbejdsbukserne er på igen. Onsdag er dronning Mary nemlig tilbage på arbejde og på sin første officielle arbejdsopgave efter sommerferien. Hun er taget…

Kungens chockbeslut – så mycket pengar får Madeleine

Prinsessan Madeleine är tillbaka i Sverige.Efter åren i Florida lever hon nu ett helt annat liv – mitt i den kungliga tryggheten på exklusiva Hovstallet i Stockholm….

Dansk hospital slår alarm: Tusindvis er ramt

Det er en stor melding, der kommer nu fra et af landets centrale hospitaler. Hospitaler er et sted, hvor man mest af alt nok bare ønsker, at…

Prins Joachim er tilbage i Danmark: Her dukkede han op

Prins Joachim er for en stund tilbage i Danmark, hvor han i går deltog i et særligt arrangement. I sommeren 2023 hev prins Joachim og prinsesse Marie…

Love Stenmarcks kärleksbesked – efter alla frågor!

Ladda ner Hänts nya app här – nöje och nyheter utan betalväggar! Love Stenmarck, 19, och Tuva Råwall, 18, var med i den senaste säsongen av TV4:s…

Så minns kollegorna Örjan Ramberg: “Otroligt sorgligt”

I helgen kom beskedet att skådespelaren Örjan Ramberg gått ur tiden. Nu sörjs han av flera kollegor inom film- och teaterbranschen. Under lördagen kom beskedet att Örjan…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page