Pige voldtaget foran andre personer på Roskilde Festival

Ifølge politiet er en teenager blevet voldtaget på Roskilde Festival. Voldtægten skete angiveligt, mens andre så på

Hvert år på Roskilde Festival modtager politiet anmeldelser om voldtægter, når de mere end 100.000 mennesker samles til flere dages fester.

Nu er den første anmeldelse om en voldtægt på festivalen i 2026 modtaget.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Det er ifølge Midt- og Vestsjællands Politi mandag aften klokken 22.24, at en 17-årig pige har anmeldt, at hun er blevet voldtaget i et telt.

Ifølge anmeldelsen var en anden mand til stede i samme telt, mens voldtægten foregik, lyder det fra politiet.

Politiet oplyser, at ingen personer på nuværende tidspunkt er blevet anholdt, men at pigen beskriver gerningsmanden som cirka 25 år.

Politiet har ikke offentliggjort andre oplysninger om gerningsmandens signalament, men pigen kendte ingen af de to mænd på forhånd.

‘Efter anmeldelsen blev kvinden kørt til undersøgelse. Politiet efterforsker sagen og skal afhøre kvinden,’ oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i kredsens døgnrapport fra Roskilde Festival.

Pigen er oprindeligt bosat i Nordsjælland.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 114.

Politiet har det seneste døgn på festivalen også været ude til to voldssager.

Klokken 23.07 anmeldte en 24-årig mand fra Holbæk, at han umotiveret var blevet slået i ansigtet af en mand, der gik videre hen til en kvinde, som var i gang med at tisse, og slog hende i ansigtet mod en sixpack med øl.

Politiet har i den sag anholdt en 17-årig dreng fra Helsingør, som var meget påvirket. Han er sigtet og i politiets varetægt. Drengen skal afhøres, når hans tilstand egner sig til det.

Natten til tirsdag var der en anden voldsanmeldelse, som går på, at en 21-årig mand fra Næstved blev ramt i ansigtet af en mand, der hoppede og dansede rundt.

Da den 21-årige konfronterede den dansende mand med, at han var blevet ramt, blev han tildelt to knytnæveslag i ansigtet af manden.

Den 21-årige har været på sygehuset for at få behandling samt dokumenteret sine skader, og han skal afhøres til sagen. Gerningsmanden i den sag kender politiet på nuværende tidspunkt ikke.

Related Posts

Kærligheden er stor: Dronning Sonja mindedes kong Harald på fineste vis

Halvanden måned efter kong Haralds død besøgte dronning Sonja Nasjonalarkivet, hvor hilsner, breve og børnetegninger efter kongens bortgang vil blive bevaret for eftertiden. Det er omkring halvanden…

Lasse fra Nybyggerne mistede sin mor pludseligt: Tre måneder efter var han forældreløs

Som teenager mistede Lasse sin mor pludseligt. Tre måneder senere mistede han også sin far. I ”Nybyggerne” er Lasse Kamp og hans kæreste Josefine Aliths Lund Engholm…

Prinsesse Leonor tabte en af sine mest dyrebare ordener: Far kom hende til undsætning

20-årige prinsesse Leonor havnede i problemer under militærparaden i anledning af Spaniens nationaldag. Alt gik ikke helt som planlagt, da den spanske kongefamilie deltog i markeringen af…

Skete før hun blev dronning: Silvia vendte tilbage til helt særligt sted

Dronning Silvia har netop været i udlandet på en rejse, hvor både fokus var på hende, men også hendes arbejde. Dronning Silvia havde i sidste uge flere…

Kongehus laver flere markante ændringer: Nu er dronning Sonja fjernet

Dronning Sonja kan ikke længere findes blandt kongehusets medlemmer, når man ser på deres hjemmeside. Det er ikke kun kongefamiliens opgavekalender, der viser, at hofsorgen efter kong…

Kærligheden er stor: Dronning Sonja mindedes kong Harald på fineste vis

Halvanden måned efter kong Haralds død besøgte dronning Sonja Nasjonalarkivet, hvor hilsner, breve og børnetegninger efter kongens bortgang vil blive bevaret for eftertiden. Det er omkring halvanden…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page