Pige voldtaget foran andre personer på Roskilde Festival

Ifølge politiet er en teenager blevet voldtaget på Roskilde Festival. Voldtægten skete angiveligt, mens andre så på

Hvert år på Roskilde Festival modtager politiet anmeldelser om voldtægter, når de mere end 100.000 mennesker samles til flere dages fester.

Nu er den første anmeldelse om en voldtægt på festivalen i 2026 modtaget.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Det er ifølge Midt- og Vestsjællands Politi mandag aften klokken 22.24, at en 17-årig pige har anmeldt, at hun er blevet voldtaget i et telt.

Ifølge anmeldelsen var en anden mand til stede i samme telt, mens voldtægten foregik, lyder det fra politiet.

Politiet oplyser, at ingen personer på nuværende tidspunkt er blevet anholdt, men at pigen beskriver gerningsmanden som cirka 25 år.

Politiet har ikke offentliggjort andre oplysninger om gerningsmandens signalament, men pigen kendte ingen af de to mænd på forhånd.

‘Efter anmeldelsen blev kvinden kørt til undersøgelse. Politiet efterforsker sagen og skal afhøre kvinden,’ oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i kredsens døgnrapport fra Roskilde Festival.

Pigen er oprindeligt bosat i Nordsjælland.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 114.

Politiet har det seneste døgn på festivalen også været ude til to voldssager.

Klokken 23.07 anmeldte en 24-årig mand fra Holbæk, at han umotiveret var blevet slået i ansigtet af en mand, der gik videre hen til en kvinde, som var i gang med at tisse, og slog hende i ansigtet mod en sixpack med øl.

Politiet har i den sag anholdt en 17-årig dreng fra Helsingør, som var meget påvirket. Han er sigtet og i politiets varetægt. Drengen skal afhøres, når hans tilstand egner sig til det.

Natten til tirsdag var der en anden voldsanmeldelse, som går på, at en 21-årig mand fra Næstved blev ramt i ansigtet af en mand, der hoppede og dansede rundt.

Da den 21-årige konfronterede den dansende mand med, at han var blevet ramt, blev han tildelt to knytnæveslag i ansigtet af manden.

Den 21-årige har været på sygehuset for at få behandling samt dokumenteret sine skader, og han skal afhøres til sagen. Gerningsmanden i den sag kender politiet på nuværende tidspunkt ikke.

Related Posts

Familietragedie i ferieparadis: 16-årig dræbt i voldsom båd-eksplosion

En 16-årig pige er blevet dræbt i en bådeksplosion i ferieparadis.Forfærdelig hændelse i tropisk ferieparadis. En tropisk bådtur tog en meget uventet og skrækelig drejning. På et…

Hovet bekräftar: Victoria lämnar Sverige – hit går långresan

Nu står det klart att kronprinsessan Victoria inleder jobbhösten långt bort från familjen i Sverige. Kronprinsessan Victoria står inför en fullspäckad jobbhöst som inleds den 21 augusti med…

Familietragedie i ferieparadis: 16-årig dræbt i voldsom båd-eksplosion

Eп 16-årig pige er blevet dræbt i eп bådeksplosioп i ferieparadis.Forfærdelig hæпdelse i tropisk ferieparadis. Eп tropisk bådtυr tog eп meget υveпtet og skrækelig drejпiпg. På et…

Kongeligt træf i udlandet: Dronning Mary dukker op med gode veninder

Dronning Mary skal overvære verdens største ridestævne FEI World Championships Aachen 2026. Foto: Imago/Ritzau Scanpix AnnonceDelGem Dronning Mary er på privat tur til Tyskland, hvor hun skal…

Pernilla Wahlgrens besked skapar panik – stora missförståndet under Allsång på Skansen

Beskedet om att Pernilla Wahlgren fortsätter programleda Allsång på Skansen kom oväntat tidigt i år.I en intervju med Hänt avslöjar nu Pernilla att det därför blev ett stort missförstånd…

Silvias raseri mot kungen – hemliga striden om Victoria

Silvia fick nog – och gick hårt åt sin egen make.Bråket om Victorias framtid slutade med ett brutalt omdöme om kungen. Kung Carl Gustaf och drottning Silvia har stått sida…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page