Mystik omkring kong Frederiks nære ven Jeppe Handwerk: Nægter at kommentere

Mystik omkring kong Frederiks nære ven Jeppe Handwerk: Nægter at kommentere  | BILLED-BLADET

Kong Frederiks nære ven og kronprins Christians fadder, Jeppe Handwerk, vækker opsigt med hemmelighedsfuld forretningsaftale, som Berlingske har kigget nærmere på.

Berlingske afslører i en større artikel nyt om kong Frederiks nære ven Jeppe Handwerk, der blandt andet er kendt for at have skabt en enorm formue med de såkaldte kviktest under pandemien.

BILLED-BLADET som abonnement

Artiklen handler det om et af hans nyeste store forretningsprojekter.

Det ser ud til, at han skal producere store kamikazedroner med ekstrem lang rækkevidde.

Ifølge Berlingske er det brancheorganisationen for ukrainske våbenproducenter, der har offentliggjort kontraktindgåelsen mellem Jeppe Handwerks firma Copenhagen Global og den ukrainske droneproducent Culver.

Det står ikke klart, om der bliver tale om en dronefabrik i Danmark, eller for eksempel produktionen af komponenter.

Ifølge Berlingske, der henviser til brancheforeningen, går samarbejdet ud på at bygge envejsangrebsdroner med en rækkevidde på op til 2.500 kilometer, svarende til den yderste rækkevidde på Ruslands angrebsdroner.

Efter sigende er aftalen en af fire, som blev indgået i februar for samlet cirka seks milliarder kroner.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Forsvarsministeriet og Jeppe Handwerk, om samarbejdet og om, hvor i Danmark en mulig fabrik skal bygges, men de vil ikke kommentere aftalen.

I Berlingske understreger droneekspert Andreas Graae ved Forsvarsakademiet, at det giver god mening, hvis Danmark får en produktion af langtrækkende angrebsdroner, fordi de blandt andet kan angribe eksempelvis depoter eller industri langt bag fjendens linjer.

Aftalen mellem Jeppe Handwerks Copenhagen Global og Culver er ifølge oplysningerne af fem års varighed.

Aftalerne blev underskrevet 24. februar på fireårsdagen for Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine.

Jeppe Handwerk og kong Frederik har kendt hinanden siden gymnasieårene og har begge haft tilknytning til Frømandskorpset. Sidenhen har de udviklet et tæt venskab.

Frederik og Mary var for eksempel blandt gæsterne, da Jeppe blev gift med sin Birgitte på Langeland i 2002.
Også Mary og Birgitte Handwerk svinger rigtig godt sammen og har begge fokus på piger og kvinders rettigheder.

Jeppe Handwerk var blandt fadderne ved kronprins Christians dåb i januar 2006.

Senest deltog Jeppe Handwerk i kong Frederik Kongejagt i Gribskov i november.

Jeppe og Birgitte Handwerk er ofte gæster ved kongeparrets private familiefejringer, blandt andet deltog de sidste år i april i prinsesse Isabellas private 18-års fest på Amalienborg sammen med deres døtre.

Related Posts

Furstinnan Charlenes oberäkneliga beteende på stranden: “Vad har hänt?”

Fυrstiппaп Charleпe på straпdeп leder till höjda ögoпbryп. Fυrstiппaп Charleпe har alltid varit eп kυпglighet som fasciпerat, och som har förföljts av rykteп äпda sedaп sitt bröllop….

Sofia försvinner igen – efter skandalerna och tunga tiden

Priпsessaп Sofia har syпts mer äп på läпge och måпga hoppades att deп пya kυпgliga offeпsiveп skυlle fortsätta. Meп пυ kommer beskedet som gör måпga besvikпa. Efter måпader…

Aftenshowet overrasker med nyt sendetidspunkt og stor fejring

Tirsdag aften byder på en række ændringer i “Aftenshowet”. Tirsdag aften er der ændringer i aktualitetsprogrammet ”Aftenshowet” på DR. Hvis man vil se programmet, skal man ikke…

Lea Hvidt Kessler afslører på bryllupsdagen: Forholdet til Mikkel var against all odds

Lea kommer med en sød afsløring på sin og Mikkel Kesslers bronzebryllup. Hvis Lea Hvidt Kessler skulle give forholdet til sin mand, Mikkel Kessler, ville hun kalde…

SOSU’erne Anna og Cecilie er blevet bombarderet med kærlighed, og det har fået dem til at undre sig

SOSU’erne Cecilie Brunhøj og Anna Toft medvirker i “Indefra med Anders Agger: Gaden i Grenaa”, og de er blevet bombarderet med kærlighed fra seerne. Der plejer at…

Et rørt kongepar med deres nybagte student mellem sig

På en helt fantastisk dag deler kongehuset egne fantastiske billeder af student Isabella.En lykkelig og lettet datter med studenterhuen på hovedet trygt placeret mellem sine rørte og…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page