Mormor med hjertet på rette sted: Prinsesse Benedikte gav sin gave videre til barnebarnet Louisa

Prinsesse Benedikte var ikke i tvivl om, at den gave, hun fik under sit besøg hos Osteoporoseforeningen i Herning lige var noget for barnebarnet Louisa, 11.

Det var en yderst veloplagt prinsesse Benedikte, der tirsdag besøgte Regionshospitalet Gødstrup i Herning på den internationale osteoporosedag.

Her overrakte prinsessen som protektor Osteoporoseforeningens 300.000 kroner i forskningsmidler til fire dygtige forskere, der med deres projekter bidrager med ny viden om knogleskørhed, forebyggelse af knoglebrud og fremtidens behandling.

Vær på forkant med julegaven

Blandt dem var forskningsleder, og professor i Sport og Sundhed, Peter Krustrup med sit projekt ”Fodbold fitness, gå-fodbold og gåture til 60-75-årige kvinder med osteopeni”.

Peter Krustrup havde helt oplagt taget en fodbold med til prinsesse Benedikte, som hun begejstret tog imod og så fortalte, at hun ville forære til sit barnebarn.

Prinsesse Benedikte havde godt fat i fodbolden på vej ud og kastede den friskt i armene på sin overraskede chauffør:

Det er prinsessens barnebarn Louisa, 11, som kan glæde sig til den fine gave fra sin mormor.

Louisa (der er opkaldt efter sin mormor med det fulde navn: Louisa Margareta Benedikte Hanna) er prinsesse Nathalies datter og bor til daglig hos sin mor på Berleburg Slot i den tyske by Bad Berleburg.

Prinsesse Nathalie fortalte sidste år til BILLED-BLADET, hvor vild Louisa er med at spille fodbold.

  • Louisa spiller med lidenskab fodbold. Ponyen (som Louisa red på, red.) har vi desværre ikke mere, fordi
    min svigerfar, der døde, havde kun lånt den. Så de ville gerne have den tilbage sidste år. Så lige nu rider hun ikke. Men det er også meget sjovt at se hende spille fodbold. Hun er ret god til det, lød det stolt fra Nathalie, der også har fortalt, at Louisa ofte spiller kamp i weekenderne og nogle går til træning tre gange om ugen.

Så mon ikke Louisa helt sikkert bliver glad for den seje fodboldgave fra sin mormor?

Med sin deltagelse i arrangementet i Herning satte prinsesse Benedikte et vigtigt fokus på knogleskørhed, som 700.000 danskere har.

”Det er afgørende, at der bliver forsket i sygdommen – både i Danmark og internationalt. Forskning giver os mulighed for at forbedre behandlingen og hjælpe flere mennesker. Det vil jeg meget gerne støtte. Hvis vi vil finde nye svar og behandlinger, må vi også tænke nyt. Tidligere blev der ikke forsket så meget i knogleskørhed, men heldigvis er der sket en udvikling. Vi skal hjælpe så meget, vi kan,” udtaler prinsesse Benedikte i helt nyt interview med medlemsmagasinet Knogleliv.

De tre andre forskere, der blev hædret af prinsessen er:

Ph.d.-studerende Kasper Westphal Leth præsenterede projektet ”National kortlægning af DXA-kapacitet og adgang til knoglescanning i Danmark”.

Speciallæge, PhD Jakob Starup Linde præsenterede projektet om brudrisikoen ved ledde- og rygsøjlegigt.

Forskningsårsstuderende i idræt og sundhed Andreas Darling Jensen præsenterede projektet FIT First teen for knoglerne- højintens træning i udskolingen for livslang knoglesundhed.

Related Posts

Det var ikke med deres gode vilje: Banken lagde pres på Anders og Lene Beier

Ægteparret Lene og Anders Beier måtte åbne deres hotel tidligere end planlagt. I 2024 valgte Lene og Anders Beier at forfølge deres drøm om at drive et…

Pludselig var prinsesse Madeleines kostbare halskæde væk: Nu svarer kongehuset

På de officielle billeder bar prinsesse Madeleine et kostbart smykke om halsen, men under statsbanketten, var det pludselig væk. Nu forklarer det svenske kongehus over for BILLED-BLADET,…

Skete i private omgivelser: Kong Frederik og dronning Mary fulgte traditionen

Kong Frederik og dronning Mary har taget afsked med Vietnams præsidentpar, og det skete i private omgivelser. Kong Frederik og dronning Mary har i disse dage været…

Victorias lycka i Riga 

Kronprinsessan Victoria befinner sig i Riga där en stor överraskning väntade! Kronprinsessan Victoria har rest till Riga i Lettland för att träffa Lettlands president Edgars Rinkēvičs och delta…

Benny Berdino har mistet sit livs kærlighed: Hustruen Hanne er død

Cirkusdirektør i Cirkus Arena Benny Berdino har mistet sit livs kærlighed, Hanne. Hun blev 81 år gammel. Benny Berdino, der er cirkusdirektør i Cirkus Arena, har mistet…

Jytte Ransborg tog en livsændrende beslutning: Da Lene Beier stillede spørgsmålet, kunne hun ikke sige nej

Jytte Ransborg var slet ikke i tvivl om, hvad hun skulle svare, da datteren Lene Beier stillede hende spørgsmålet. 71-årige Jytte Ransborg tog en stor og livsændrende…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page