Mikkel Hansen og Stephanie Gundelach har i over fem år kunne kalde sig mand og kone, og sa

mmen har de to sønner.
Men nu er det slut.
I en story på sin Instagram-profil fortæller Gundelach, at hun og Mikkel Hansen er gået hver til sit – og at bruddet skete i efteråret.
– Selvom vi ikke længere er gift, vil vi altid være en familie omkring vores to drenge. De er og vil altid være vores vigtigste fælles prioritet, og vi gør os umage for at give dem en tryg, kærlig og god hverdag, skriver hun.
Den tidligere håndboldspiller og tøjdesigneren blev gift i 2020, og sammen har de to sønner: Eddie Max, der kom til verden i 2019, og Vince fra 2021.