
Lørdag ankom Kongeskibet Dannebrog som planlagt til Sønderborg, og håbet om at spotte en royal havde fået mange lokale til at kigge forbi havnen.
Det har længe været officielt, at Kongeskibet Dannebrog ville ankomme i til Sønderborg i denne weekend.
På Facebook afslørede Destination Sønderjylland nemlig forleden, at Kongeskibet Dannebrog lørdag den 4. juli klokken 10 ville lægge til Slotskajen i Sønderborg, hvor det bliver liggende frem til den 27. juli.
Og den udmelding havde fået mange lokale til at besøg havnen lørdag formiddag. Det beretter Sønderborg Nyt, der også har billeder fra ankomsten.
Mediet talte med flere, der håbede at se en kongelig ombord.
Vi ville gerne se kongen eller dronningen. Vi vidste ikke, om de var med, så det var en overraskelse for os, sagde Anezka.
Desværre måtte dem, der havde satset på at få et glimt af kong Frederik, dronning Mary eller dronning Margrethe gå skuffet derfra.
Dronning Margrethe har de seneste dage rigtig nok befundet sig ombord på kongeskibet, men fredag kunne man se, at skibet havde været i Aarhus – muligvis for at sætte majestæten af.
Kongeparret ankommer til Sønderjylland mandag, hvor de bliver officielt modtaget i Gråsten.