Lukas Jørgensen og kæresten flytter sammen til udlandet: Det er med blandede følelser

Når Lukas Jørgensen går på banen i den rød-hvide trøje ved EM, er det med meget mere selvtillid, end da han var til sin første slutrunde med landsholdet i 2023.

Den 26-årige stregspiller har fået en større tro på sig selv, efter at han har fået mere ansvar og er vokset med opgaven. Det fortæller han til BILLED-BLADET.

ơDet har også gjort, at han til sommer tør tage springet, når han skifter SG Flensburg-Handewitt ud med den ungarske storklub Veszprém HC.

Alligevel er det med blandede følelser, at han flytter væk fra sin trygge base i Tyskland, hvor han bor sammen med sin kæreste, Emma Rants Andersen.

– Jeg kan både glæde mig virkelig meget, men jeg kan da også være nervøs nogle gange. Det er klart et ønske for mig at prøve at komme lidt længere væk fra Danmark og for alvor lære at mærke og stå på egen ben, fortæller Lukas Jørgensen og sætter flere ord på, hvad der gør ham nervøs.

– Nu har jeg spillet i Flensborg og tidligere i Danmark, og der har jeg nok haft rimelig nemt ved at skabe venskaber og gode relationer. Der har ikke været den store sprogbarriere, fordi der har været mange danskere og skandinavere. Så det med at skulle til Ungarn bliver noget helt andet og en helt anden kultur. Men jeg forsøger at gå ind til det med et åbent sind, og jeg tror, det bliver en stor oplevelse. Heldigvis er det sammen med Emil (Emil Nielsen red.), så jeg har en dansk ven med mig på holdet, siger en fortrøstningsfuld Lukas Jørgensen.

Det giver Lukas Jørgensen endnu mere ro i maven, at hans kæreste Emma er villig til at flytte med ham til Ungarn.

– Det er stort, og det gør det også meget nemmere for mig, at det er noget, vi skal sammen. Det er jeg først og fremmest rigtig taknemmelig for. Det er jeg også for, at hun bor i Flensborg med mig lige nu. For hende ville det være nemmere at bo i Flensborg, så jeg er virkelig glad for, at hun gerne vil gøre det for min skyld, understreger han.

Kæresteparret har da også allerede store planer for deres tid i Ungarn.

– Vi har planer om at spille golf sammen. Hun kan også godt lide at være aktiv og har altid dyrket sport. Det er faktisk hende, der introducerede mig til det, og så er jeg begyndt at tage det en smule mere seriøst. Jeg synes, det er rigtig sjovt. Det er en god måde at få et frirum i en travl hverdag, fortæller Lukas Jørgensen.

Related Posts

3-årig pige død: Vidner tilbudt krisehjælp efter tragedie ved legeplads

Søndag aften mistede en blot tre år gammel pige livet, da hun faldt ud af et vindue fra fjerde sal i et lejlighedskompleks. Tragedien skete ved en…

3-årig pige død: Vidner tilbudt krisehjælp efter tragedie ved legeplads

Søndag aften mistede en blot tre år gammel pige livet, da hun faldt ud af et vindue fra fjerde sal i et lejlighedskompleks. Tragedien skete ved en…

Bil mast sammen i frygteligt uheld: Mindst en person hentet i helikopter

Det er et voldsomt uheld. Nogle gange fortæller billederne mere end ord. Og det her er en af de gange. (Artiklen fortsætter under billedet) Flere biler er…

Letbane stoppet: Højresvingsulykke

Uhyggelig ulykke standser letbanen En frygtelig ulykke er sket. Første mandag efter skolestart, dagen hvor de fleste vender tilbage fra arbejdet, er der ekstra tryk på trafikken….

Person fundet død

En tragisk hændelse er netop sket i en lille dansk by. Her er en person fundet død på en adresse, hvor politiet lige nu er til stedet….

Stor udrykning ved central idrætshal

Myndighederne er rykket massivt ud. Det sker lige nu. Op mod 12 brandfolk og fem køretøjer er rykket ud til en brand ved en idrætshal. Det er…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page