Lisbet Dahl om tabet af Ulf Pilgaard: En del af mig forsvandt

Lisbet Dahl lægger ikke skjul på, at det sværeste ved at blive ældre, er de mange tab af mennesker. 

Hun fik for et par år siden den idé at sætte sig ned med Ulf Pilgaard og tale om deres oplevelser med Dirch Passer, Jørgen Ryg, Claus Ryskjær, Preben Kaas og alle de andre.

Den var han med på. Ulf og Lisbet nåede det bare aldrig. Et par måneder senere var han også væk.

– Ulf var blevet syg hen over sommeren og havde fået en øjeninfektion, der førte til, at han næsten mistede synet. Det var en eller anden ganske speciel øjeninfektion, for selvfølgelig fik Ulf Pilgaard ikke bare stær som os andre, selvfølgelig fik han noget ganske særligt. Men alt det gjorde, at han ikke turde bo i sin store villa, og derfor fik han en beskyttet bolig, som han gudskelov kun lige nåede at flytte ind i. Han slap for et langt sygdomsforløb og et liv, som slet ikke var Ulf. Heldigvis kom hans syn pletvis tilbage, og han havde stadig sit gode humør, fortæller hun i bogen ”Man bliver jo ikke gammel i min alder”.

– Det var der, på genoptræningshjemmet, de opdagede, at hans infektionstal var for høje. De ville have ham indlagt, og mens han ventede på ambulancen, stoppede hans hjerte. Og så var Ulf væk.

Tabet kan hun nærmest føle fysisk.

– Det er mærkeligt, han ikke er her mere. Der er en tomhed. Det var som at miste højre arm. Vi har været en del af hinandens historie i så mange år, at det næsten føles, som om en del af mig forsvandt med ham.

Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard ved Cirkusrevyens midtvejsfest i 2019.
Foto: Peter Hauerbach

Modsat Ulf Pilgaard har Lisbet Dahl takket ja til at medvirke i Mikael Bertelsens programrække ”Det sidste ord”, og programmet er optaget. 

Der går forhåbentlig rigtig mange år, før det skal vises.

Lisbet, der kalder sig synsk til husbehov, har engang fået at vide, hun selv vil blive 98 år.

– Jeg glemte bare at spørge, om jeg var rask. Der er jo ikke så meget ved at være 98 og hverken kunne se eller høre. Så jeg har sådan cirka en 15-20 år foran mig. Og jeg vil jo gerne være rimelig frisk. Jeg har lidt følgesygdomme af at blive 80 – der er noget med nyrerne, noget med hjertet, jeg har osteoporose og jeg har neuropati (nervebetændelse, red.) Men bortset fra det, så er jeg helt frisk, fortæller hun med et glimt i øjet i et interview med HER&NU.

– Da jeg spillede revy, holdt det mig i form, så nu er jeg i stedet begyndt på varmtvandstræning. Jeg har også tænkt på at købe en elcykel. Jeg skal bare lige undersøge, om jeg kan holde balancen på sådan en, før jeg kaster mig ud i det.

Related Posts

16-årig pige mistede livet efter cykelstyrt: Kommunen advaret før tragedien

Flere borgere havde kontaktet Aarhus Kommune om det ujævne bump, inden 16-årige Mariah styrtede på sin elcykel i Risskov. Godt en uge senere døde hun af sine…

Hans Redder er dybt imponeret over Troels Mylenberg: Han havde ikke behøvet gøre det

Hans Redder er en af Troels Mylenbergs kollegaer på TV 2 og er dybt imponeret over, at han holder fast i arbejdet, selv om han er syg…

Dennis Knudsen afslører: Det skal lillebror hedde

Dennis Knudsen. Deb 63-årige frisør og makeup-artist har nu fundet navnet til det nyeste familiemedlem. Nu er Dennis Knudsen og den lille ny kommet hjem og er…

Lykkelig nyhed: Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge skal være forældre

Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge har på Instagram delt den lykkelige nyhed om, at de skal være forældre. – Alt det, vi drømte om. Vores lille…

Svenska stjärnskidåkaren Anna Jönsson Haag, 40, har vunnit guld i flera nationella skidtävlingar, men också internationella, som OS i Sotji 2014 där hon var med och vann…

Kongehuset kalender er opdateret: Pudsig detalje gemmer sig

I disse dage holder kong Frederik og dronning Mary efterårsferie. Der figurerer kun et enkelt punkt i deres kalender – og den har ret privat karakter. Kronprins…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page