EM er i fuld gang, og de danske håndboldherrer er i den grad stadig i spil til at få en af de fire pladser i semifinalen.

Aften efter aften er der tryk på i Boxen, der er propfyldt med rød/hvide fans, der alle håber og regner med, at Danmark løber med guldet. Ikke nok med at de danske håndboldherrer er i centrum, når de er på banen, bliver der også sagt og skrevet rigtig meget om dem, når der ikke er kamp.

EM-slutrunden dækkes massivt af de danske medier, men mange af spillerne undgår at læse med. Det gælder også Lasse Andersson, som har været en del af landsholdet siden 2015.

• Jeg bruger ikke tid på at læse eller kigge på noget som helst overhovedet, for jeg kan ikke få noget godt ud af det, siger den 31-årige landsholdsspiller og uddyber:
• Enten skriver de, at jeg er pissegod, og så tror jeg, jeg er pissegod. Og ellers skriver de, jeg er dårlig, og så tager nogle det til sig og tror på det. Uanset om det er positivt eller negativt, kan det kun påvirke en – for mig i hvert fald. Enten er det dårligt, og det er aldrig sjovt, så det kan påvirke én, og ellers bliver man skamrost, og det kan forstyrre ens virkelighedsbillede. Så jeg prøver at holde mig helt ude af det. Det hjælper mig ikke, og så er det nemmere at bruge tid på det, der gør det hyggeligt og sjovt at være til slutrunde, forklarer Lasse Andersson videre.

Abonnement på BILLED-BLADET

Som håndboldspiller på topniveau er han og landsholdskammeraterne offentlige personer, og selv om han ikke ville have noget imod at undgå opmærksomheden, ved han også, at tingene hænger sammen.

• Jeg synes, det er lidt et gratis svar, siger han først på spørgsmålet om, hvorvidt han ville foretrække at spille håndbold uden at være kendt.
• Der er ikke noget af det her, der kommer alene. Det følges ad. I tophåndbold bliver man en offentlig person, fordi mange følger med, og det gør, at folk kan leve af det. Man kan få penge for at spille håndbold, fordi nogen synes, det er sjovt at kigge på. Jeg tænker ikke over det, for det er, hvad det er, siger han.