En 89-årig kvinde er torsdag blevet dræbt i en ulykke på Farum Bytorv i Nordsjælland.
Det skriver Nordsjællands Politi på Politi Update.
Kvinden blev kørt ned af en lastbil på parkeringspladsen ved Farum Bytorv.
Politi og ambulance blev alarmeret klokken 12.44.
De nærmere omstændigheder omkring ulykken har politiet ikke oplyst.
Politi og redning forventer at være til stede på ulykkesstedet de kommende timer.

Nordsjællands Politi er i gang med at underrette den omkomne kvindes pårørende.
Politiet har for nuværende ikke yderligere oplysninger.