Kongefamilien til påskehøjmesse

Kongefamilien deltog i en traditionel påskehøjmesse i Marmorkirken i København.

Om få uger skal tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine konfirmeres i Fredensborg Slotskirke.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Kongefamilien deltager søndag i en påskehøjmesse i Frederiks Kirke – bedre kendt som Marmorkirken – i København.

Søndag formiddag viser billeder derfra kong Frederik, dronning Mary og deres fire børn komme gående mod kirken, der ligger tæt på familiens private hjem, Amalienborg.

Det er ifølge Billed-Bladet tradition, at kongefamilien deltager i gudstjenesten i påsken.

Om få uger vil fokus endnu en gang mod den kongelige familie, særligt mod kongeparrets to yngste børn, tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine.

Den 18. april skal de konfirmeres i Fredensborg Slotskirke.

Konfirmationen finder dermed sted i samme kirke, som en stor del af den kongelige familie er blevet konfirmeret i.

Kong Frederik, dronning Mary og deres fire børn, kronprins Christian, prinsesse Isabella samt tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine, deltager søndag i en påskehøjmesse.
Emil Helms/Ritzau Scanpix

Her er både de ældre søskende kronprins Christian og prinsesse Isabella blevet konfirmeret. Det samme er deres far, kong Frederik, og farmor dronning Margrethe.

Har fulgtes langt hen ad vejen

Kronprins Christian og prins Vincent på vej mod Marmorkirken, som ligger tæt på Amalienborg.
Emil Helms/Ritzau Scanpix

Det er kongelig konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen, der vil forestå den kirkelige højtidelighed 18. april.

De 15-årige kongelige tvillinger har fulgtes langt hen ad vejen, ligesom de nu skal til deres konfirmation senere på måneden.

Det er tradition, at kongefamilien deltager i gudstjenesten i påsken ifølge Billed-Bladet.
Emil Helms/Ritzau Scanpix

Begge begyndte de på Tranegårdskolen i 0. klasse. Det fortsatte frem til august 2023, hvor prinsesse Josephine skiftede til Kildegård Privatskole.

Her gik hun frem til august sidste år, hvor hun påbegyndte sin 8. klasse på Spir Efterskole ved Juelsminde i Sydøstjylland, hvor hun stadig går.

Kongehuset har aldrig begrundet prinsessens skoleskift, men det seneste til efterskole var ifølge kongehuset efter prinsessens eget ønske.

Tilbage i januar meddelte kongehuset, at tronfølgeren kronprins Christian skal gøre tjeneste i Den Kongelige Livgarde.

Det sker som et led i afslutningen på løjtnantuddannelsen i Forsvaret, som han startede på i sommer.

Senere på måneden vil fokus især være rettet mod prinsesse Josephine og prins Vincent, når de bliver konfirmeret i Fredensborg Slotskirke 18. april.
Emil Helms/Ritzau Scanpix

Prinsesse Isabella følger i sin storebrors fodspor og aftjener fra august værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse. Det oplyste kongehuset for nylig.

Related Posts

16-årig pige mistede livet efter cykelstyrt: Kommunen advaret før tragedien

Flere borgere havde kontaktet Aarhus Kommune om det ujævne bump, inden 16-årige Mariah styrtede på sin elcykel i Risskov. Godt en uge senere døde hun af sine…

Hans Redder er dybt imponeret over Troels Mylenberg: Han havde ikke behøvet gøre det

Hans Redder er en af Troels Mylenbergs kollegaer på TV 2 og er dybt imponeret over, at han holder fast i arbejdet, selv om han er syg…

Dennis Knudsen afslører: Det skal lillebror hedde

Dennis Knudsen. Deb 63-årige frisør og makeup-artist har nu fundet navnet til det nyeste familiemedlem. Nu er Dennis Knudsen og den lille ny kommet hjem og er…

Lykkelig nyhed: Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge skal være forældre

Julia Sofia Aastrup og Mark Abildhauge har på Instagram delt den lykkelige nyhed om, at de skal være forældre. – Alt det, vi drømte om. Vores lille…

Svenska stjärnskidåkaren Anna Jönsson Haag, 40, har vunnit guld i flera nationella skidtävlingar, men också internationella, som OS i Sotji 2014 där hon var med och vann…

Kongehuset kalender er opdateret: Pudsig detalje gemmer sig

I disse dage holder kong Frederik og dronning Mary efterårsferie. Der figurerer kun et enkelt punkt i deres kalender – og den har ret privat karakter. Kronprins…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page