
Prinsesse Josephine og prinsesse Isabella.
De fleste fra kongefamilien var mødt op på Øregård Gymnasium for at fejre prinsesse Isabella. Men prinsesse Josephine var ikke til at spotte – og det er der nok en rigtig god grund til.
Kong Frederik, dronning Mary, kronprins Christian og prins Vincent er alle mødt op på Øregård Gymnasium fredag formiddag.
Prinsesse Isabella er nemlig en af de 254 studenter, der blev fejret ved en festlig dimission i skolens imponerende aula.
Prinsesse Josephine er tilsyneladende ikke med til Isabellas dimission i dag, da hun ikke er blevet spottet i mængden af glade gratulanter.
I går var der stor afslutningsfest på Spir Efterskole, fortælles det på skolens offentlige instagramprofil, så det kan være derfor, Josephine ikke er med i dag.
Samtidig kan man se på selvsamme Instagram-profil, at eleverne i dag har travlt med at lave mindetavler.
Josephine har gået på efterskolen i 8. klasse, men efter sommerferien begynder hun i 9. klasse på Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro i København.
Her ses kong Frederik i mængden af mennesker:
Prinsesse IsabellaPrinsesse Josephine