
Kongen lægger ikke skjul på, at han har store følelser for Grønland, hvor han har fået så mange smukke og stærke oplevelser gennem årene.
Kong Frederik var for nylig i hovedrollen til åbningen af særudstillingen ”Sirius – på patrulje i Arktis” på Krigsmuseet i København.
Kongen deltog selv i 2000 i ”Ekspedition Sirius 2000”, en fire måneder lang slædeekspedition på 2.795 kilometer nord om Grønland.
Jeg ville ikke være her i dag, hvis det ikke var, fordi det her betyder noget særligt for mig. Jeg synes, det er godt, at øvrigheden får kendskab til, hvad en mindre flok specialtrænede soldater udretter konstant året rundt, 24/7 og i 25 måneder ad gangen for at passe på Danmark. Jeg håber, at udstillingen vil få mange besøgende netop nu, fordi Grønland er på alles læber, og vi har haft Grønland meget højt på vores stjernehimmel i mange år. Så det her er værd at se, lød det med fast røst fra kongen.