
Der var en helt særlig grund til, at den svenske dronning fik den fornemme hæder!
Fredag besøgte kong Carl Gustaf og dronning Silvia spejderlejren Jamboree26.Her var 18.000 spejdere samlet til ni dages friluftsliv og aktiviteter under årets lejrtema, der var ”Sammen”.
Det svenske kongepar fik en rundvisning i spejderlejren og mødte de unge deltagere i forbindelse med flere af lejrens aktiviteter.

Kong Carl Gustaf holdt desuden en tale under afslutningsceremonien, hvor han også gav sin hustru en fornem gave.
Han tildelte nemlig dronning Silvia “Gustaf Adolf-mærket” for hendes mangeårige engagement i børn og unges trivsel.
Gustaf Adolfs-mærket er en af den svenske spejderbevægelses højeste udmærkelser.
Det var kong Carl Gustaf selv, der satte den fine hædersbevisning på hustruens jakke, mens dronning Silvia kiggede smilende på sin mand.
Det søde øjeblik kan man se blandt de billeder, som det svenske kongehus har delt fra kongehusets besøg hos Jamboree26. Se dem herunder: