
Prinsesse Isabella skal vænne sig til en helt ny hverdag.
Foto: Hanne Juul
Der bliver gang i den, når prinsesse Isabella i næste uge flytter ind på Gardehusaregimentets Kaserne i Slagelse. Det bliver et hårdt og spændende program, de unge soldater skal prøve kræfter med. Når de har fri, kan de slappe af et særligt sted lige udenfor kasernen.
Gardehusarregimentet har til huse i Slagelse, hvor der er cirka 800 værnepligtige soldater.
Glæd dig selv med BILLED-BLADET!
En af disse værnepligtige soldater er fra mandag den 3. august prinsesse Isabella, der sammen med sine nye soldaterkammerater skal genmemføre 11 måneders værnepligt.
Lige udenfor hovedvagten på Gardehusarregimentets Kaserne i Slagelse ligger KFUM’s Soldaterhjem.
Her kan de værnepligtige komme forbi for at tage sig en god gammeldags slapper i hyggelige rammer.
På soldaterhjemmet i Slagelse byder man på dagens ret og grillmad.
Om aftenen holder man ”aftensang”, og hver aften i ugen har sit faste programpunkt: Temaaften, film, banko og turneringsaften.
Der er også mulighed for at spille bordtennis og billard samt bordfodbold på soldaterhjemmet.
Og så kan man benytte sig af soldaterhjemmets vaskemaskiner, når der er behov for at få lidt ekstra rent tøj i skabet på stuen inde på kasernen.
For prinsesse Isabella og de andre værnepligtige kan KFUM’s Soldaterhjem blive guld værd, for her kan man lige udenfor hovedvagten komme lidt væk fra det hele og tanke ny energi – for eksempel før en krævende øvelse ude i terrænet omkring Antvorskov Kaserne.
Prinsesse IsabellaKronprins Christian