Julie talte om mellemkød på kragedate: – Det er sådan, jeg er

Det lignede det helt store eventyr, da Marcus Lilienthal Mikkelsen i slutningen af “Kærlighed hvor kragerne vender” valgte Julie Kjær som sin sidste krage. Men mens kameraerne rullede, begyndte fundamentet allerede at krakelere. I finaleafsnittet må parret erkende, at de er for forskellige.

SE og HØR har talt med de to hovedpersoner om de hårde snakke, den manglende gnist og en rejselyst, der endte med at kvæle relationen.

Jeg fik dårlig samvittighed

For 29-årige Julie blev hverdagen efter optagelserne en mavepuster. Hun nåede kun at besøge Marcus to gange, før en tre uger lang rejse til Indonesien med søsteren kom imellem dem. Her mærkede hun hurtigt, at Marcus trak sig.

– Jeg prøvede ihærdigt at involvere ham i min tur, men der kom mindre og mindre fra hans side. Det var svært at bygge noget op med en, der trækker sig uden at sige hvorfor. Jeg blev træt i længden af at være den, der skulle tage initiativ, fortæller Julie Kjær til SE og HØR.

Da hun kom hjem, kulminerede det i en akavet stemning i sofaen, præcis da de skulle filme deres “status-video” til programmet.

– Jeg følte ikke, vi kunne lave den, når vi ikke havde snakket om, hvor vi står. Jeg var i tvivl, om jeg overhovedet havde lyst til at date ham videre. Han gav mig dårlig samvittighed over min ferie, selv om den var planlagt, og han sagde bare, at “vi havde snakket nok om det”.

Rejsefeber og Grønlands-eventyr

Mens Julie og Marcus forsøgte at finde fodfæste, ringede hendes telefon med et tilbud om et vikariat som sygeplejerske i Grønland. Julie var ikke i tvivl – hun sagde ja med det samme.

– Jeg er ikke færdig med at rejse, jeg elsker den her måde at møde mennesker på. Marcus og jeg talte faktisk om det off-camera, og jeg fik helt julelys i øjnene ved tanken om, at vi kunne rejse sammen, men han syntes nok, det gik for stærkt, forklarer hun.

Julies kalender er i dag mere end proppet. Hun har boet i Grønland ad flere omgange, været på skiferie, i Egypten, og planlægger nu både autocamper-tur til Norge, tøsetur til Sydfrankrig, Madeira og to måneder i Asien igen til efteråret.

– Jeg opsiger faktisk min lejlighed til september og flytter hjem til min far, for det giver ingen mening at have en lejlighed, når jeg aldrig er hjemme!

Så kan man ikke have en kæreste

Marcus sidder tilbage på Djursland med en følelse af, at Julie måske slet ikke var klar til en kæreste.

– Det at rejse trak mere i hende end at få en kæreste, og jeg skal ikke sætte en stopper for hende. Men man kan ikke have en kæreste i mit hoved, hvis man rejser hele tiden. Hun havde så travlt med at komme af sted, at vi aldrig lærte hinanden at kende rigtigt, lyder det fra Marcus Lilienthal Mikkelsen.

Han erkender, at han ikke var klar til at flytte til Grønland efter kun tre ugers bekendtskab:

– Hvis det ikke duer deroppe, kan jeg ikke bare komme hjem igen. Jeg var ikke klar til at rejse halvanden måned efter, vi havde mødt hinanden. Det føltes for utrygt.

Drømmer stadig om de tre børn

Selv om Julie lever et nomadeliv lige nu, har hun ikke opgivet drømmen om det traditionelle liv.

– Jeg vil gerne have kernefamilien og tre børn, men jeg vil også have en mand, der er klar på det utraditionelle. Hvis jeg ikke møder manden, så får jeg børnene selv, men det er langt ude i fremtiden, siger hun.

Enige om at være uenige

Selv om de hårde snakke i sofaen trak tænder ud, er der i dag ingen sure miner mellem de to. Bruddet var en fælles beslutning, og de er i hvert fald enige om, at deres temperamenter i forhold til rejselyst og tryghed overhovedet ikke var på bølgelængde.

– Der er intet ondt mellem os overhovedet. Jeg håber, der er en sød pige derude til ham, for han er en ordentlig fyr, og han fortjener at finde kærligheden, lyder det fra Julie, der i dag har det fint med, at det endte, som det gjorde.

Marcus er også helt afklaret med, at de to ville forskellige ting med deres liv.

– Hun er afklaret med ikke at være færdig med at rejse, og så skal jeg ikke sætte en stopper for hende, når det er det, hun gerne vil. Jeg har det bedre herhjemme, konstaterer han.

Selv om de ikke taler sammen på daglig basis, kan de sagtens skrive sammen en gang i mellem.

Marcus drømmer stadig om at finde en kæreste at bygge familie op med på Djursland, mens Julie har kurs mod både Grønland og Asien igen. Hun erkender da også, at der er meget lidt plads til en kæreste lige nu.

Men hun er ikke bange for at være alene, for som hun selv siger: “Mens du venter på the one, så hav det sjovt med the wrong ones.”