Ikke alt endte godt: Trist nyt for to deltagere efter sæson 14 af I hus til halsen

Sæson 14 af ”I hus til halsen” er nu slut, og selv om mange huse blev solgt, er der stadig nogle stykker, som stadig er til salg.

Efter otte uger med ”I hus til halsen” er det nu slut for denne gang.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

Sæson 14 af det DR’s populære boligprogram sluttede med en specialudgave onsdag den 25. februar, hvor Line Franck, Kalle Thesbjerg og Dennis Lindequist skulle hjælpe med at lave en fritidsklub til børnene i Nexø på Bornholm.

Det betyder, at der i denne sæson var syv boliger, som eksperterne skulle hjælpe med at renovere og efterfølgende sælge.

Og det endte med at blive en særdeles succesfuld sæson af ”I hus til halsen”.

Stor succes

Hele fem af de syv boliger blev solgt i programmet, og det resulterede i nogle meget glade husejere, som nu kunne komme videre i deres liv.

Men desværre var der dårligt nyt for to af de medvirkende. Deres huse blev nemlig ikke solgt.

Men hvordan går det så i dag? Det giver BILLED-BLADET her en opdatering på.

Det første hus, der ikke blev solgt i sæson 14 af ”I hus til halsen”, var Vinnis hus i Lundby ved Nibe i afsnit 5.

Den 52-årige inklusionspædagog havde forgæves havde forsøgt at sælge sit store hus i to år.

Vinni var blevet skilt for to år siden og drømte om at flytte i en billigere lejebolig.

Huset var til salg for 748.000 kr., og Line Francks endelige vurdering af Vinnis hus i Lundby lød på 698.000 kr.

Afsnittet blev optaget i sommeren 2025, og da det blev sendt på tv et halvt år senere, i februar 2026, var huset endnu ikke solgt.

Et par uger senere er der stadig dårligt nyt for Vinni. Hendes hus i Lundby er stadig ikke solgt. Det fremgår af en boligannonce hos Home.

Her kan man også se, at prisen på Vinnis hus er sat yderligere ned og nu koster 598.000 kr.

Det andet hus, som ikke blev solgt i sæson 14 af ”I hus til halsen”, var Klaus’ hus i Lunde på Fyn i afsnit 7.

Den 71-årige pensionist havde i halvandet år forgæves forsøgt at sælge sit hus, efter at han havde mistet sin hustru to år forinden.

Huset var til salg for 995.000 kr., og der havde kun været en enkelt fremvisning.

Efter istandsættelsen satte Line Franck sin endelige vurdering af huset til 795.000 kr.

Programmet blev optaget i efteråret 2025, og da der til sidst i programmet blev spolet halvanden måned frem, var huset endnu ikke blevet solgt.

Det fremgår også af en boligannonce hos EDC, at Klaus’ hus i skrivende stund desværre stadig er til salg. Prisen lyder på 795.000 kr.

Hvis man er vild med “I hus til halsen”, så kan man glæde sig over, at der er meget mere på vej.

DR har nemlig offentliggjort, at de søger medvirkende til en ny sæson af boligprogrammet.

Related Posts

Med sin folkkära persona är Lasse Kronér ett namn som ofta står högt på listan när våra mest älskade tv-program ska hitta rätt gäster. Under åren har…

Pontus Gårdinger och Amelia Widell har gjort slut. Det avslöjar Amelias syster Amanda Schulman i ett inlägg på Instagram.– Det som jag nu är extra glad för,…

Hej Marie, hur mår du i dag? – Jag mår jättebra. Jag har precis haft personalmöte. Vad har du alltid i ditt kylskåp? – En god, lagrad…

Anna Lindmarker är ett välbekant ansikte på TV4 och tillbringade hela 25 år på TV4Nyheterna. Men så kom dagen då hon var tvungen att lägga nyhetsdojorna på…

Bianca Ingrosso har träffat kärleken Fernando Funke Cuesta. Nu berättar hon om de utseendeförändringar hon gjort efter att de träffats och vad han föreslog henne att göra….

Margrethes gave til børnebørnene: Jeg har gjort som så mange andre bedstemødre

Dronning Margrethe har siden den spæde ungdom fundet ro i kreativiteten. Vi ser tilbage på nogle af de kongelige øjeblikke, BILLED-BLADETs læsere gennem tiden har været mest…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page