
Ægteparret Keld og Hilda Heick har været en smule bekymret for deres datter Annette Heick, som har haft en travl periode.
Annette Heick har bestemt ikke ligget på den lade sige, når det gælder karrieren den seneste tid.
Den 54-årige sangerinde er gået fra det ene job til det andet og har nærmest ikke haft tid til at puste ud.
Og det er ikke gået ubemærket hen hos forældrene Keld og Hilda Heick.
De har nemlig været bekymrede for deres datter midt i den hektiske periode – og særligt på et punkt.
– Hun har været hård ved sig selv. Hun havde også jobs i Tivoli, mens hun optrådte i Nykøbing Falster Revyen. Og da hun kom hjem fra revyen, havde hun tre kæmpe jobs, hun skulle forberede. Og samtidig renoverede hun og Jesper deres nye hus. Så sagde jeg, nu må du ikke tabe dig mere, fortalte Hilda Heick til Her & Nu ved premieren på Puccinis ”La Bohème” i Operaen.
Annonce
80-årige Hilda Heick har altså været bekymret for, at Annettes travle skema har påvirket hendes helbred, ikke mindst vægten.
Derfor er hun ifølge Her & Nu glad for, at Annette Heick har valgt drosle lidt ned på arbejdet, så der bliver plads til en ferie med familien.

Annette Heick med sønnen Storm, forældrene Keld og Hilda Heick samt ægtemanden Jesper Vollmer til premieren på Nykøbing Falster Revyen i juni 2026.
Foto: Martin Høien
Må holde lidt igen
Da BILLED-BLADET i august mødte Annette Heick til pressemødet på musicalen ”Joyride”, lagde hun heller ikke skjul på, at hun har presset sig selv hårdt.
Annonce
– Jeg har ikke en forestilling til efteråret, men jeg har rigtig mange solistjobs. Jeg har faktisk været nødt til at sige, at nu må jeg lige holde lidt igen, for jeg skal simpelthen nå at have noget ferie, fastslog Annette Heick over for BILLED-BLADET og fortsatte:
– Til næste år, når vi rammer 1. januar, så kører det altså nonstop helt indtil december. Så jeg skal lige huske også at holde lidt fri indimellem.
Midt i al arbejdet har hun og ægtemanden Jesper Vollmer også haft travlt med at renovere deres nye hus i Holte.