‘Hele drengens hoved er bundet ind’: Blodigt angreb til puttefest i København

Billeder fra en såkaldt puttefest i København viser en dreng med blod i hovedet blive behandlet i en samaritvogn. Samtidig beskriver vidner uhyggelige syn fra festen til Presse-fotos.dk

Tusindvis af unge gymnasieelever var natten til lørdag samlet i parken Søndermarken foran Zoologisk Have i Valby, København.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte førte det til flere uhyggelige hændelser – og særligt en dreng kom galt afsted.

“Ud over gymnasieleverne, der er klædt i hvidt, kan man se, at flere større grupper af unge mænd uden tilhørsforhold er herinde alene med det formål at skabe ballade. De kommer ædru i mørkt tøj, med hætterne trukket op og med kasketter. De er ret nemme at lægge mærke til,” siger vores udsendte.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Her sidder drengen med bandage i hele hovedet
Mange tusinde unge deltog i puttefesten – se flere billeder nederst

Omkring klokken 00.00 skete en alvorlig hændelse under puttefesten i Søndermarken, der førte til at en dreng måtte behandles.

“En ung dreng på omkring 16 år sidder i en samaritvogn med hele hovedet bundet i bandage og med blod i ansigtet. Han er i kontakt med politiet og modtager førstehjælp,” sagde Presse-fotos.dks udsendte i den forbindelse.

Redaktionen har i forbindelse med hændelsen været i kontakt med vagtchef ved Københavns Politi, Nicolai Ullits, som bekræfter, at der er indløbet en anmeldelse om vold.

“Vi har en voldshændelse omkring klokken 00.00 i forlængelse af festen, hvor en forurettede beskrives som lettere tilskadekommen. Vi har så vidt jeg kan se på nuværende tidspunkt ikke nogen sigtede i sagen,” siger vagtchef Nicolai Ullits til Presse-fotos.dk lørdag morgen.

Presse-fotos.dks udsendte beskriver, at mange tusinde unge deltog i festen.

“Der er opstået absurd mange farlige situationer med fulde elever på kørebanen, der har været ved at blive påkørt. Knuste glas og flasker har også været over det hele,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

“Og så er der det med de her grupper, der bare kommer herind for at ødelægge festen for alle andre.”

Related Posts

Midt i en tid med mange rygter: Kåre Quist er lykkelig

Der er meget at glæde sig over i denne tid for tv-stjernen Kåre Quist. Der er dog også noget, der måske bekymrer ham en smule. Kåre Quist…

Vilde billeder: Kronprinsesse Victoria holdt hovedet koldt

Sveriges kronprinsesse Victoria var under stort pres på en barsk øvelse i Västernorrland. Kronprinsesse Victoria har været på besøg i Västernorrland på Dockstavarvet, hvor Saab fremstiller kampbåde….

Kronprins Christian i privat interview: Sådan er han som storebror, chef og søn

Benjamin Hav har lørdag formiddag offentliggjort en ny video, hvor kronprins Christian er hovedperson. I en ny Youtube-video, offentliggjort lørdag formiddag, får danskerne en sjælden mulighed for…

Meldte afbud til møde med kongeparret i efterårsferien: Her har Jonas Vingegaard og familien nydt varme dage

For nylig måtte Jonas Vingegaard og fru Trine melde afbud til stor begivenhed med kongeparret. Cykelstjernen Jonas Vingegaard og fru Trine og børnene har været udenlands i…

Messiah Hallberg, 42, har genom åren stått på standup-scener runt om i landet och mött publiken live. Men många känner också igen honom från tv-rutan eftersom han…

FOTO: TT Lasse Kronér har mycket att glädjas åt just nu. Kärleken blomstrar och i november väntar ett nytt kapitel i livet – han ska nämligen få…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page