Hård barndom blev nøglen: Lukas Toya vinder “Korpset”

En svær fortid har formet Lukas Toya i en sådan grad, at han nu står som vinder af ”Korpset” sæson ni

Efter otte benhårde afsnit fyldt med fysiske og mentale tæsk kan den 33-årige skuespiller Lukas Toya i dag lade sig krone som sejrherre i sæson ni af “Korpset”.

I årets sæson meldte instruktørerne på første dag ud, at de kun ledte efter én enkelt aspirant, der var gjort af det helt rette stof. Og det viste sig at passe perfekt – for Lukas endte nemlig som den absolut eneste af alle deltagerne med at gennemføre det nådesløse kursus.

– Det er jo en vild ting. Jeg er fandeme stolt af mig selv, selvfølgelig. Det vil alle, der havde gennemført det kursus, være, slår Lukas Toya fast over for SE og HØR efter den overbevisende finale.

Da Lukas Toya ankom til kurset, havde han ingen idé om, at han til sidst ville stå som vinder af sæson ni af "Korpset".

Da Lukas Toya ankom til kurset, havde han ingen idé om, at han til sidst ville stå som vinder af sæson ni af “Korpset”.

 Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

Ekstreme prøvelser og vilde smerter

I kursets sidste og afgørende fase blev deltagerne udsat for det mest ekstreme pres hidtil. Som tilfangetagne gennemlevede aspiranterne vilde prøvelser med bind for øjnene, minimal søvn og mad, hovedet dukket under vand og voldsomme smerter.

Annonce

Efter fire timer og 17 minutters tortur måtte aspirant nummer 5, Nikolai, kaste håndklædet i ringen med rygproblemer. De sidste to deltagere blev herefter sat af i en skov alene for at overnatte, før en hæsblæsende orienteringsmarch mod en RIB-båd ventede næste morgen.

Her løb aspirant nummer 4, Sara, forkert og missede båden, mens Lukas kæmpede sig ombord med 21 minutter igen – frysende, men ubesejret. Som den absolut sidste mand tilbage afsluttede han kurset ved at hoppe i havnen fra et ophængt bur.

Annonce

– Det har uden tvivl været det hårdeste, jeg har været igennem. Uden tvivl. Men det har fandeme også været noget af det fedeste, sagde han i programmet, hvor instruktørerne roste ham for at være gjort af det rette stof.

Lukas Toya var meget igennem i sæson ni af "Korpset". Her er aspiranterne i isbad, mens de skal forsøge at recitere "I østen stiger solen op".

Lukas Toya var meget igennem i sæson ni af “Korpset”. Her er aspiranterne i isbad, mens de skal forsøge at recitere “I østen stiger solen op”.

 Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

Savnede sine medaspiranter

Selv om Lukas Toya viste enorme kræfter, havde han ikke regnet med at stå alene tilbage på målstregen.

– Nej, og for at være ærlig havde jeg undervejs ikke en fornemmelse af, at man kunne vinde. Det føltes meget som et kursus, ikke en konkurrence. Det føltes ikke som om, vi dystede mod hinanden, men mere at vi var et hold, der blev mere og mere sammentømrede undervejs, fortæller han til SE og HØR og tilføjer:

Annonce

– Jeg havde faktisk hellere set, at vi havde stået der et par stykker. Det var en tryghed med os fire, der var tilbage, så det var underligt at mangle dem. I år siger de, at de kun leder efter én, men det havde da været federe… Jeg havde undt Sara og Nikolai og Türker… og alle de andre det. Alle er pisseseje.

Mørk fortid og stofmisbrug som 15-årig

Selv om skuespilleren op til programmet havde suppleret sin i forvejen stærke fysik med to måneders intensiv styrketræning ved hjælp af sit livs første fitnessabonnement, var det især den mentale ballast fra en turbulent opvækst, der bar ham igennem.

Annonce

Da Lukas var 14 år, oplevede han sine forældres hårde skilsmisse, hvilket kastede ham ud i et mørkt hul af raseri og ensomhed. Det førte til en bortvisning fra efterskolen, en tilknytning til et hårdt fodboldmiljø og en tåget periode med stoffer.

– Min familie går igennem et hårdt opbrud, og jeg er en vred ung mand og føler mig meget forladt og går ud og leder efter en ny familie. Og finder den sammen med en masse andre vrede unge mænd, fortæller han og uddyber om misbruget:

Annonce

– Jeg ville have det dårligt med at kalde mig eksmisbruger, men jeg havde en form for misbrug. Jeg var kun 15 og 16 år gammel, så det er svært at definere det som reelt.

Begge Lukas Toyas forældre er skuespillere, og han er gået samme vej. Blandt andet har han spillet Peter i "Far til fire".

Begge Lukas Toyas forældre er skuespillere, og han er gået samme vej. Blandt andet har han spillet Peter i “Far til fire”.

 Foto: Krestine Havemann

Vendepunktet kom midt i mørket, da drømmen om skuespillet pludselig antændte en overlevelsesgnist.

– Jeg sidder i en teatersal og har en oplevelse af: “Gud, det er sgu da det her, jeg skal.” Så jeg hiver mig selv ud af det. Jeg var så formbar som teenager og kunne skifte retning.

Annonce

Fandt sin inderste kerne

Lukas Toya lægger ikke skjul på, at de svære år har formet ham til den mand, der i dag kan stå imod selv det hårdeste pres. Når han bliver presset helt ud til kanten, reagerer han logisk og analytisk frem for at lade følelserne overtage.

– Alle de mørke perioder, jeg er gået igennem, har jeg lært noget af – uanset om det er mørke perioder i min teenagealder eller dødsfald i min familie. Alt tager jeg med videre og lærer af det, så jeg står med lidt stærkere rødder. Når det bliver rigtigt presset, begynder jeg at analysere. Gennem mit liv har det været en vej ud af følelserne at gå i logikken i stedet for.

Annonce

Og netop den mekanisme hjalp ham med at finde svar på, hvem han reelt er helt inde bag facaden.

– Da jeg var en del af programmet, og der var en reel mulighed for at finde sin grundkerne, var jeg nervøs for at blive skuffet over det, jeg så, hvis jeg så den rå, afskrællede version af mig selv. Men jeg så den inderste kerne af Lukas, og jeg er meget stolt af det, jeg så.

Annonce

– Helt inde i min kerne var der en Lukas, der – når det er allermørkest – stadig ser det lyse og gode. Når det ser allermørkest ud, siger jeg til de andre: “Se lige den solnedgang, hold kæft hvor er den smuk.” Eller “se lige alle de rådyr.” Jeg har en god evne til at se det gode, og det er jeg meget stolt af.

Lukas Toya i "Maskerade" i 2022, hvor han spillede Leander.

Lukas Toya i “Maskerade” i 2022, hvor han spillede Leander.

 Foto: Lars H. Laursen

Til daglig er der også fuld fart på tilværelsen. Udover skuespillet, hvor han lige nu er på turné med “Tina Turner”-musicalen og fra januar skal spille med i “Hold dig vågen ven”, har han i sommer færdiggjort en uddannelse som markedsføringsøkonom.

Related Posts

19-årig kvinde død i trafikulykke

En personbil er torsdag kørt ind i en lastbil nordvest for Herning. En 19-årig kvinde har mistet livet. En 19-årig kvinde er død i forbindelse med en…

Familien sagde et sidste farvel: Marianne Klüver er blevet bisat

Marianne Klüver fra “Livet er fedt” blev torsdag bisat fra Finderup Kirke i Høng, hvor familie, venner og tidligere programkollegaer tog en sidste afsked. Torsdag sagde familie…

Familien sagde et sidste farvel: Marianne Klüver er blevet bisat

Marianne Klüver fra “Livet er fedt” blev torsdag bisat fra Finderup Kirke i Høng, hvor familie, venner og tidligere programkollegaer tog en sidste afsked. Torsdag sagde familie…

Det giver hende ro: Dronning Mette-Marit afslører sit helt særlige fristed

I et nyt Instagramopslag fra det norske kongehus afslører dronning Mette-Marit, hvordan hun finder ro. 2026 har bestemt ikke været et nemt år for dronning Mette-Marit, der samtidig…

För drygt fem år sedan opererades den folkkäre skådespelaren Claes Malmberg för prostatacancer. Tyvärr kom sjukdomen tillbaka och förra året berättade han cancern spridit sig till lungorna…

Eva Röse är tillbaka i rutan för en efterlängtad tionde säsong som den sylvassa Gotlandspolisen Maria Wern – och nu ska nya fall nystas ut borta på…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page