Har i årevis fulgt Dupont og Dupont fra sidelinjen: Mon kong Frederik kommer og hepper på curlingsøstrene i Italien?

Har i årevis fulgt Dupont og Dupont fra sidelinjen: Mon kong Frederik kommer  og hepper på curlingsøstrene i Italien? | BILLED-BLADET

Der er gang i curlingturneringen ved vinter-OL, og de danske søstre Madeleine og Denise Dupont har markeret sig fint. Ved tidligere OL har Dupont og Dupont fået royal opbakning i hallen.

Kong Frederik er vild med sport, og fra Verbier i Schweiz, hvor kongefamilien holder vinterferie, har han helt sikkert fulgt med i de danske atleters indsats ved vinter-OL i Milano/Cortina i Italien.

De danske curlingkvinder har været på isen i to kampe, og det er blevet til et nederlag til Canada og til en sejr over Japan.

Fredag eftermiddag går det løs med en nøglekamp i OL-turneringen mod arvefjenderne fra Sverige.

Det har ligget i kortene, at kong Frederik skulle et smut forbi vinter-OL på et tidspunkt.

Legene slutter den 22. februar, så løbet er bestemt ikke kørt for kongen endnu.

Der er dog kommet en vigtig arbejdsrejse i kalenderen for kong Frederik, for han skal til Grønland i næste uge.

Ifølge kongehusets hjemmeside er Frederik i Grønland fra onsdag den 18. februar til og med fredag den 20. februar, og vinter-OL slutter søndag den 22. februar.

Det betyder, at kong Frederik enten meget snart skal begive sig til Italien for at heppe på søstrene Dupont og de andre danske atleter til vinterlegene, eller også skal kongen umiddelbart efter dagene i Grønland tage til Italien for at følge Legenes afslutning.

Dronning Mary har indtil videre plads i kalenderen til at tage til vinter-OL, så det kunne jo også tænkes, at Mary tager af sted.

Endnu er der dog ikke noget i kongehusets kalender med officielle programpunkter, der tyder på, at kongen eller dronningen tager til vinter-OL.

Tidligere har kong Frederik besøgt De Olympiske Vinterlege ved flere lejligheder.

Frederik var blandt andet i Vancouver i Canada til OL 2010, og det var første gang, søstrene Madeleine og Denise Dupont sammen var på isen for curlinglandsholdet.

Dengang var det tydeligt, at Frederik og Danmarks mest kendte curlingsøstre svingede godt sammen.

Det kunne alle i hvert fald se, da Frederik besøgte de danske atleter i OL-landsbyen.

Denise Dupont deltager ved sit femte vinter-OL, og Madeleine er med for fjerde gang.

Søstrene har på curlinglandsholdet sammen repræsenteret Danmark ved vinterlegene i 2010, 2018, 2022 og 2026.

Denise OL-debuterede i Torino i 2006.

Kong Frederik har været forbi vinter-OL de foregående gange, søstrene Dupont har deltaget.

Related Posts

Ewa Westlings liv förändrades dramatiskt när hennes son Daniel förälskade sig i Sveriges kronprinsessan Victoria. Så här är hennes relation med svärdottern. Kronprinsessan Victoria och hennes svärföräldrar Ewa och Olle Westling verkar ha…

Det råder ingen tvekan om att sport har en alldeles särskild plats i prins Daniels liv. Under många år har han engagerat sig i allt från ungdomsidrott till landslagsfotboll,…

Hur står det egentligen till med vänskapen?Nu avslöjas nya detaljer om kronprinsessan Victorias relation med prins Daniels mamma Ewa Westling. Kronprinsessan Victoria. 47, och prins Daniel, 51,…

Svensk Damtidnings Johan T Lindwall berättar om kungens tydliga beslut med Chris och Daniel. Vi har väl aldrig sett så mycket av vår svenska kungafamilj som den senaste tiden….

Grevinde Alexandra fik allerede besked, da Nikolai var 10: Først flere år senere fik han det at vide

Da grev Nikolai var barn, fik hans mor, grevinde Alexandra, en klar opfordring til hans fremtid. Det var først mange år senere, at han fik det at…

Prinsesse Isabella fejres i helt unikke omgivelser: Kong Frederik får det festligste flashback

Der er gang i den i hele ugen for alle landets nybagte studenter. Prinsesse Isabella kan se frem til at få sin studenterhue på i løbet af…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You cannot copy content of this page