
Efter hun mistet sin elskede mand, er det strømmet ind med rørende hilsner, der viser, hvor elsket Gregers Dirckinck-Holmfeld var.
- juli sov Gregers Dirckinck-Holmfeld ind hjemme i lejligheden i Holte 93 år gammel.
Torsdag 9. juli blev han bisat fra Søllerød Kirke ved en smuk højtidelighed.
Kisten i Søllerød Kirke.
Foto: Hanne Juul.
Nu er der underligt tomt hos Grethe hjemme i lejligheden, hvor hun finder trøst i de mange reaktioner, hun modtager efter Gregers bortgang.
”De dejlige minder, I har delt. De varme ord. De fine anekdoter. Den glæde I mindes ham med”, skriver hun blandt andet i et Facebook-oplag.
Smil og smerte
Folk mindes både de mange skønne tv-udsendelser med Gregers Dirckinck-Holmfeld, hans anmeldelser af musik og teater, hans mange interviews med både kendte og ikke kendte mennesker.
Med en stor tak for de mange fine ord om Gregers, skriver Grethe Dirckinck-Holmfeld, at hun har læst dem alle – med smil og smerte.
Hun har faktisk også taget sig selv i at gå ind på Gregers værelse for at sige til ham: ”Hør her, så smukt de skriver om dig”…
Annonce
Fotoet af Gregers er taget i april 2025, hvor BILLED-BLADET var på besøg.
Gregers Dirckinck-Holmfeld hjemme i lejligheden i april 2025.
Foto: Søren Jul Lamberth
Men Gregers er væk, og Grethe lægger ikke skjul på, at hendes savn er stort.
”Men det lindres lidt af jeres ord. Endnu engang – af hjertet Tak”, slutter hun det fine opslag.
Gregers og Grethe Dirckinck-Holmfeld ved Gregers 80-års fødselsdagsfest.