Den oldenborgske kongeslægt stoppede med Frederik 7., som aldrig fik nogen børn. Et hidtil hemmeligholdt dokument afslører nu, hvorfor han døde barnløs.

Det danske kongerige er blandt de ældste i hele verden og kan spores tilbage til Gorm den Gamle, der levede i 900-tallet.

Siden dengang har kongelige børn én efter én overtaget tronen efter deres forældre, men da kong Frederik 7. døde i 1863, stod man over for et skifte.

Kongen havde nemlig ikke fået nogen børn.

Trods et udsvævende liv og tre ægteskaber – det sidste med grevinde Danner – fik kongen ingen børn, og hans død blev dermed enden på den oldenborgske kongeslægt.

Det har aldrig været dokumenteret, hvorfor Frederik 7. ikke fik nogen børn, men to historikere har nu fundet svaret i et hidtil hemmeligholdt dokument. Det skriver Politiken.

Et dokument skrevet af kongens livlæge, Johan Jacob Gerorg Lund, har befundet sig i Kongehusets Privatarkiv på Rigsarkivet i København. Det har hidtil været fortroligt, men nu har historiker Asser Amdisen fået adgang til det.

Her fremgår det, at en misdannet penis – også kaldet hypospadi – kan være årsagen til at Frederik 7. aldrig fik børn, hvilket førte til, at hans del af kongeslægten uddøde.

Få BILLED-BLADET leveret til døren!

• Det er vigtigt at forstå, at det her jo ikke bare er et spørgsmål om en mand, der har svært ved at få børn. Dokumentet rydder den gamle sladder af vejen og giver en bedre forståelse for, hvorfor det næsten 400 år gamle danske dynasti ophørte. Nu ved vi, hvorfor det gjorde det, siger forfatter Lars Oskan-Henriksen til Politiken. Sammen med Asser Amdisen har han undersøgt, om der var en medicinsk årsag til kongens barnløshed.

“Genitialia vare smaae og Hans Majestæt var i ringe grad hypospadiens”, står der i det hidtil hemmeligholdte dokument.

Hvis man har hypospadi, er man født med et ufuldstændigt urinrør, hvis åbning udmunder forkert på undersiden af penis, pungen eller i mellemkødet. Ifølge Sundhed.dk er hypospadi en af de hyppigste medfødte misdannelser hos drenge og ses hos 1 ud af hver 250 nyfødte drenge herhjemme.

Frederik 7.s barnløshed betød, at en kommende konge skulle findes på anden vis. Arvefølgeloven af 1853 betød, at tronen efter hans død i stedet gik til Christian af glücksborg, der i lige linje nedstammede fra kongeslægten, og som på sin mors side var oldebarn af Frederik 5.

Frederik 7. var mest kendt for at være den konge, der afskaffede enevælden. Det skete, da han i 1849 – året efter han var blevet konge – underskrev Grundloven.

Hvis ikke tronfølgeloven var blevet ændret i 1953, ville man have stået med samme ‘problem’ igen. Frederik 9. fik ingen drengebørn, og dermed var det hans nevø, greve Ingolf, der stod til en dag at blive konge, og han har ligesom Frederik 7. aldrig fået børn.

Som bekendt blev han aldrig konge, for lovændringen i 1953 gjorde, at daværende prinsesse Margrethe i stedet for blev tronfølger.

I dag tilhører kongehuset herhjemme fortsat den glücksborgske slægt.